Den 24. juni 1996 døde overlærer Ingelise Wonsild, Østervangskolen, Hadsten.
Selvom det triste budskab længe havde været ventet, var det en rystende besked at modtae. En alt for tidlig død - 50 år.
Ingelise blev uddannet på Skive Seminarium 1970, og efter ansættelse i Herning og Odense blev hun ansat påØstervangskolen august 1978.
Ingelise havde især fagene engelsk og hjemkundskab, hvor hun var en ansvarsbevidst underviser og en særdeles inspirerende fagkollega.
Ingelises store kreative evner vil blive savnet i klasserne, i fagkredsen og ikke mindst ved emneuger og skolefester.
I det kollegiale samvær vil hendes gode humør, hendes ordholdenhed - og også hendes fasthed blive savnet.
Vore tanker går nu til Ingelises mand og fire børn.
Æret være Ingelise Wonsilds minde.
Kollegerne ved Østervangsskolen
Hadsten
Ingelise Wonsild
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.