Indvandrerdrenge fanges i ond cirkel af ballade og maskulin adfærd

Børn fra etniske minoriteter oplever en skarp modsætning mellem det at være dansk og det at være muslim. Drengene ender i en ond cirkel, hvor de finder styrke i en hård maskulin adfærd og i et fællesskab omkring den muslimske identitet, viser ph.d.-afhandlingen "De umulige børn og det ordentlige menneske", som antropolog Laura Gilliam fra DPU netop har forsvaret.

Hun har undersøgt identitetsdannelsen hos børn fra etniske minoriteter: Hvorfor ender drengene fra de etniske minoriteter tit som skolens ballademagere? Og hvorfor mener drengene selv, at det at lave ballade hænger sammen med at være indvandrer og muslim?

"Forældre og lærere formaner drengene om at opføre sig ordentligt og arbejde i skolen. Men i skolen oplever de at være dumme elever, som taler dårligt dansk. I stedet søger de status i en hård maskulin form, hvor ballade og en fælles muslimsk indvandreridentitet giver status. En sådan adfærd må lærerne disciplinere, og det får drengene til at føle, at lærerne ikke kan lide dem, og at det altid er "indvandrerne", der får skældud. Resultatet er modstand mod skolen og en fælles ballademageridentitet", siger Laura Gilliam.

Børnene samler sig om muslimsk identitet

En konsekvens af den onde cirkel er, at børnene oplever, at det at være muslim hænger sammen med at lave ballade.

"De etniske minoritetsbørn erfarer generelt, at de ikke kan blive danske. De samler sig derfor om den identitet, de har til fælles på tværs af etniske skel - nemlig den muslimske. Den giver dem en moralsk styrke og et større fællesskab, men bliver samtidig forbundet med at lave ballade og være i opposition til danskerne, som, de oplever, opfører sig pænt og får ros".

Laura Gilliam mener, det er vigtigt at se, at børnenes muslimske identitet blandt andet skabes igennem de erfaringer børnene har med andre børn i skolen.

"Når etniske danske børn opfattes som dygtige, fordi de taler et standarddansk og mange etniske minoritetsbørn oplever, at de er dårlige elever, og drengene reagerer på det med ballade, skaber det et mønster, som børnene fortolker som en forskel på danskere og muslimer", siger Laura Gilliam.

Andre minoritetsdrenge i samme situation

Laura Gilliam sammenligner i sin afhandling minoritetsdrengenes situation med den, man tidligere har set hos andre drenge, der er socialt eller kulturelt marginaliserede, for eksempel drenge fra arbejderklassen, sorte drenge i USA og afro-caribiske drenge i England.

Ballade og hård maskulinitet er typisk marginaliseringsadfærd, men bliver forstået som tegn på social inkompetence af lærere og som en del af den muslimske indvandreridentitet af børnene selv.