Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Indkalder til høring: Fagforeninger vil vende regeringens regnemodeller om

Finansministeriet regner gerne på de 'dynamiske effekter' af lavere skat og dagpengeforringelser, men ikke på investeringer i sundhed og uddannelse, mener bl.a. Danmarks Lærerforening.

Regner Finansministeriets regnemaskine rigtigt? spørger fem fagforeninger på en høring i næste uge.

Foto: Nadezhda Fedrunova
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
9. maj 2023, kl. 14:05
Start debatten

Når Finansministeriet regner, indregner man såkaldt dynamiske effekter af lavere skat og dagpengeforringelser, dvs. man indregner de afledte effekter på borgernes adfærd. Men man indregner ikke de dynamiske effekter af offentlig service, for eksempel investeringer i sundhed og uddannelse. Det er et problem, mener fagforeningerne inden for den offentlige velfærd og indkalder til høring om Finansministeriets regnemodeller på Christiansborg på tirsdag den 16. maj.

"Finansministeriet regner investeringer i folkeskolen som en ren udgift, selvom det er indlysende, at der på længere sigt er store samfundsøkonomiske gevinster ved at sikre, at vi får flere unge bedre videre i livet, end vi gør i dag. Derfor skal regnemodellerne vendes, så vi kan lave de rigtige og vigtige investeringer", siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.

Lærerforeningen samarbejder med FOA, Dansk Socialrådgiverforening, BUPL og HK Kommunal i gruppen Virkelighedens Velfærd.

De oplever, at regeringen og dele af oppositionen nærmest konkurrerer om, hvem der vil reformere mest. Når debatten raser, er det ofte Finansministeriets regnemodeller, man slår hinanden i hovedet med, og derfor vil de nu indkalde til en høring om regnemodellerne, og om de overhovedet regner rigtigt. For eksempel er der langt fra enighed blandt økonomerne om den samfundsøkonomiske gevinst ved at afskaffe en helligdag.

Derfor inviterer sammenslutningen Virkelighedens Velfærd til åben høring om Finansministeriets regnemodeller den 16. maj på Christiansborg. Blandt oplægsholderne er tidligere overvismand Torben M. Andersen, ph.d. og MEP Niels Fuglsang, professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg og direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Indkalder til høring: Fagforeninger vil vende regeringens regnemodeller om

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS