Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Individuel uddannelse til asperger-unge

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
24. august 2007, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

For en gruppe unge svenskere med diagnosen Aspergers syndrom står grundskolen som en lang række nederlag, manglende fællesskab med klassekammeraterne og manglende forståelse fra lærernes side. Men efter at de har fået deres diagnose, er de i ungdomsuddannelsen, det svenske gymnasium, blevet undervist efter et individuelt tilrettelagt program med meget tæt kontakt med en underviser, der viser omsorg, empati og forståelse. Det bliver et vendepunkt i deres opfattelse af det at gå i skole, fortæller magister i specialpædagogik Kristina Hellberg i en ph.d.-afhandling, hun for nylig har forsvaret på Linköpings Universitet. Eleverne undervises i meget små grupper og går kortere tid i skole end andre gymnasieelever, men de undervises af lærere med samme uddannelsesniveau i fagene som normalt på gymnasieniveau, og målet er, at de skal få en fuld eksamen. Både diagnosen og det særlige skolemiljø er med til at give dem en samhørighedsfølelse og identitet.

Kristina Hellberg peger på dilemmaet mellem at skabe en rummelig skole for alle og give den støtte, der skal til, for at enkelte elever kan deltage:

»Både at have en forpligtelse til at undervise alle elever uanset deres forudsætninger og til at tilgodese alle elevers behov er et dilemma for skolen«, skriver hun.

»Der er behov for yderligere at problematisere, hvad 'en skole for alle' betyder. Der er brug for at belyse det fra forskellige aktørers, ikke mindst elevernes, perspektiv. Er inklusion altid det bedste for alle elever og i alle situationer?«

Kristina Hellbergs afhandling »Elever på ett anpassat individuellt gymnasieprogram: skolvardag och vändpunkter« kan hentes på fou.skolporten.com

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Individuel uddannelse til asperger-unge

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS