Rejsen er skræddersyet til Folkeskolens læsere. Oplev Indiens farverige gadeliv, drik krydret chai i aftensolen og bo på atmosfærefyldte maharajapaladser. I samarbejde med Karavane Rejser tilbyder Folkeskolen en unik rejse, der kombinerer Indiens store seværdigheder med landsby-, skole- og organisationsbesøg.
Fra hovedstaden Delhi flyver vi til den smukke by Udaipur i det sydligste Rajasthan og bevæger os herfra op gennem landet. Undervejs besøges organisationer, der arbejder for landets marginaliserede børn. Møder idealistiske lærere og kigger indenfor i en SOS-børneby og på landsbyskoler, hvor resurserne er få, men livsglæden og lærevilligheden stor.
Rejsen giver grundigt indblik i Indiens komplekse kultur og bringer alle sanser på arbejde. Duftene, lydene og farverne i landet er overvældende, og blandingen af livsglæde og fattigdom sætter ens eget liv i relief og giver en oplevelse for livet.
Pris per person i delt dobbeltværelse:
17.990 kroner. Tillæg for enkeltværelse: 2.990 kroner.
Prisen inkluderer:
Fly København - Delhi, alle udflugter og transport ifølge program, indkvartering i delt dobbeltværelse, helpension, alle skatter og afgifter, dansk ekspertrejseleder.
Information og bestilling:
Læs udførligt program på folkeskolen.dk. Bestil rejsen på telefon 40 62 83 47 eller info@karavanerejser.dk
Indiens sjæl – unik kulturrundrejse
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.