Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Illustreret alfabet

Klik for at skrive manchettekst.

Jens Raahauge
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det kræver mod at udfordre H.C. Andersen på hans hjemmebane, papirklip og vers, og det er, hvad Sonia Brandes gør i "Illustreret alfabet". Hun tilegner oven i købet bogen til sit barnebarn Esther, akkurat som H.C. Andersen lavede sine berømteste til pigerne Christine og Astrid.

Titel: Illustreret alfabet

Forfatter: Sonia Brandes

Pris: 250 kroner

Sider: 72 sider

Type: Bog

Forlag: Kle-art

Sonia Brandes' bog er formet som en gætteleg, hvor de 28 illustrationer og vers hver peger hen imod et af H.C. Andersens eventyr.

Bogen er en æstetisk nydelse. Hun kan virkelig sit kram med saks og farve. Men ved nærmere granskning kommer der lidt skår i nydelsen. I nogle af illustrationerne er der direkte citater fra Andersens egne klip, og det bringer en foruroligende spænding ind i det formsprog, som nok er smukt, men også kan virke lidt for nydeligt. Og det er netop Andersens dansende billedfabulering, der åbner ens øjne for denne forskellighed. For andre inspirationer, for eksempel fra de klassiske Frølich og Lundbye-illustrationer, går gnidningsløst ind i Sonia Brandes' univers.

Også versene kommer til kort, når de spiller op til Andersens univers. Her er mange hedengangne ord og omvendte ordstillinger, som dels giver et lidt for tungt præg, dels flytter fokus i gættelegen fra H.C. Andersen til ordforklaringer. Dette aspekt forøges af det faktum, at en del af de valgte eventyr hører til blandt de mere ukendte. Og så er det jo svært at gætte.

Men når det nu er antydet, at modet ligner overmod, så må det medgives, at "Illustreret alfabet" er en flot bog, bedst egnet til hjemmebrug blandt bedsteforældre, forældre og børn, der er fortrolige med H.C. Andersen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Illustreret alfabet

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS