Ikt i læreruddannelsen

Ny rapport giver konkrete anvisninger Denne bog handler om erfaringer med og overvejelser over innovativ undervisning samt organisatoriske forudsætninger, for at der kan skabes rum for innovation. Udgivelsen er foranlediget af Aalborg Seminariums deltagelse i et stort udviklingsprojekt om ikt i undervisningen, finansieret af Novo Nordisk og seminariet i samarbejde og gennemført i årene 1998-2000. Projektets titel var »Det Innovative Seminarium«. De tre første artikler handler, som det hedder i forordet, »om organisation og ledelse af en uddannelsesinstitution, hvori det er muligt at udvikle undervisning, der er innovativ i sig selv, og som samtidig har som mål at fremme innovativ tænkning hos deltagerne«. Innovation defineres i øvrigt som den proces at udvikle en ny idé og realisere den i praksis. I den første artikel giver H.C. Hansen en konkret og sympatisk fremstilling af faser, problemstillinger og problemløsninger fra den første ansøgning om at komme med i projektet til starten på projektets andet år, hvor det havde undergået en række forandringer under devisen »vi bygger båden, mens den sejler«. De tre artikler udgør samlet en bred og almen afsøgning af betingelser for forandring i organisationer og personer og handler om nødvendigheden af innovation, barrierer mod innovation og i særdeleshed betingelser for fremme af innovative processer. Birthe Lund slutter sin artikel med at fremhæve innovations afhængighed af et »værdsættende og anerkendende miljø, hvor det er tilladt at fejle og hvor der gives rum til den enkelte inden for et forpligtende fællesskab«. Også Lars Alrø Olesens artikel om udvikling og afvikling er en bred afsøgning af alment gældende integrerede processer i enhver forandringsproces med et særligt hip til læreruddannelsesinstitutioner om i lige så høj grad at turde afvikle som at udvikle, noget, som seminarierne ifølge Olesen ikke er særligt gode til. Efter at have læst disse tre artikler havde jeg udviklet et behov for at blive klogere på, hvad det mere konkret var, de havde haft gang i deroppe i Aalborg, idet indholdet blev mere og mere alment organisations-, undervisnings- og læringsteoretisk. Jeg kastede mig altså over samlingens sidste tre artikler. Her giver to matematiklærere og to dansklærere kon­krete glimt af undervisningens indhold, undervisnings-, arbejds- og organisationsformer, når ikt er blevet en konkret mulighed i kraft af nødvendigt soft- og hardware. De reflekterer over og diskuterer barrierer og perspektiver i en sådan undervisning. Det er spændende læsning med megen inspiration både til den tværinstitutionelle og kontinuerlige diskussion af læreruddannelsesdidaktik og til den mere specifikke og aktuelle kvalificering af de muligheder, ikt giver.

Til sidst læste jeg så de to sidste artikler, som herefter gav god mening, selv om de kun indirekte forholder sig til projektet. I forhold til Per Munchs artikel, der handler om at diskutere betingelser for en innovativ didaktik, har jeg lyst til at sige, at didaktik som både teori og praksis per definition er innovativ. Didaktisk teoris indhold er indsigt i betingelser for forandring i perspektivet at bidrage til at kvalificere lærernes konkrete didaktiske beslutninger i en praksis under stadig forandring, med den hensigt at fremme sandsynligheden for læring for nu at sige det kort og komprimeret. Preben Kirkegaards artikel om læring og undervisning som hinandens forudsætning er en præcis og velskrevet udlægning af en systemteoretisk forståelsesramme. Anbefaling: Læs den første artikel først, herefter de sidste tre og så resten.