Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

IKT-handleplaner

IKT og skoleudvikling

Johan Jacobsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Om arbejdet med IKT-handleplaner

Af Lars Peter Bech Kjeldsen

Serie: Splinter af en lærende skole

32 sider, 40 kroner

Danmarks Lærerhøjskole, Århus

Forhandles af Danmarks Pædagogiske Bibliotek

Fax 3969 6671. E-mail: bogsalg@dpb.dlh.dk

Hæftet skal have ros for at være letlæst og for at fremhæve skoleledelsens nødvendige medvirken og ansvar i forhold til udarbejdelse og gennemførelse af IKT-handleplaner. Men handleplaner for hvad?

Jeg havde ærlig talt forestillet mig, at der i et hæfte, udgivet af Lærerhøjskolen til inspiration for andre skoler, ville være styr på begreberne. Det er bare slet ikke tilfældet.

Det går helt galt med begrebet 'IKT-integration', som - fremgår det af sammenhængen - er det samme som folkeskolelovens begreb 'edb-integration'.

'Edb-integration' rodes sammen med brug af edb som redskab i undervisningen i skolens fag. Det er helt almindeligt; men man kunne godt forlange af en underviser på PD IT-vejlederuddannelsen, at han havde styr på forskellen.

Det har han imidlertid ikke - og jeg må tvivle på, om han overhovedet har læst bemærkningerne til folkeskolelovens paragraf 5 - det er der, det med 'edb-integration' står - og specielt den undervisningsvejledning, der henvises til: Edb 1993/5.

Hæftet har ganske vist et afsnit med overskriften 'Lovgivning', men her refereres kun til rapporter, handleplaner og den slags. Lovgivning er imidlertid noget helt andet - noget, skoler og lærere er forpligtede på!

I afsnittet 'Begrundelser for IKT-integration' roder forfatteren sig derfor ud i at søge pædagogiske begrundelser for edb-integration. De er der imidlertid ikke - begrundelserne er politiske - ligesom begrundelserne for dansk- og matematikundervisning.

Edb-integration drejer sig nemlig ikke om at forbedre undervisningen, som hæftet hævder. Den er først og fremmest undervisningsindhold: Nutidig dannelse - ikke en pædagogisk metode.

Når edb-udstyret nu er der, er det selvfølgelig ikke forbudt at anvende det til andre - pædagogisk begrundede - formål. Det er bare en helt anden sag, som henhører under den metodefrihed, lærere og elever deler.

Johan Jacobsen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

IKT-handleplaner

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS