Ikke rigtig relevant

En guidet tur gennem den hospitaliserede børnepsykiatri ved en erfaren børnepsykiater er vel godt. Men er det relevant for lærere, at turen går til den lægelige afdeling? Bogen henvender sig først og fremmest til forældre og professionelle, som har med børn og unge at gøre. Det beskrives, hvordan en henvisning til børnepsykiatrisk afdeling foregår, og hvad en udredning består af, og der er en kort gennemgang af de enkelte diagnoser. Det er i de enkelte kapitler beskrevet, hvad man som forældre kan gøre, og hvad man som lærer og pædagog kan gøre. I forhold til ADHD er et af de råd, forældrene får, at de som forældre kan hjælpe barnet med at falde til ro og med at være koncentreret både hjemme og i skolen. Og som lærer får man blandt andet det råd at give korte og konkrete instruktioner og at tage stilling til, om der er behov for specialundervisning. Forfatteren skriver, at bogen ikke kan bruges til at stille diagnoser efter. Men bogen omtaler detaljeret nogle børnepsykiatriske symptomer, som har betydning for at stille en diagnose, og der er mere end 50 litteraturhenvisninger. Det er omfattende, når forfatteren mener, at det for læseren drejer sig om at danne sig et overblik over de forskellige diagnoser og at få øget viden om de enkelte psykiske lidelser.

Forfatteren forholder sig ikke til den lovmæssigt indførte inklusion, hvor en stor gruppe børn skal inkluderes i almindelige folkeskoleklasser i stedet for at gå i specialklasse. Den historiske udvikling bliver idylliseret, som om det nye diagnosesystem i begyndelsen af 90'erne i sig selv medførte øgede henvisninger, og som om målet var, at flere blev henvist. Forfatteren mener i øvrigt, at faget kun er 50 år gammelt, hvilket måske gælder hospitalspsykiatrien. Fra engang i tyverne foregik der noget, der svarer til ambulant børnepsykiatri. Jeg mangler en mere klar omtale af de to områder, som involverer lærere, nemlig medvirken til en relevant beskrivelse af de faglige og de sociale problemer, som kan indgå i den børnepsykiatriske udredning, og når udredningen er færdig, og, såfremt barnet skal forblive i sin klasse, at medvirke til den relevante undervisning og pædagogik og være opmærksom på, om der er effekt på det faglige og det sociale område.

Bortset fra forfatterens mere generelle anbefalinger eller gode råd om at rykke nærmere til tavlen eller reducere barnets hjemmearbejde i en periode har jeg i bogen og litteraturhenvisningerne ikke fundet omtale af nogen særlig pædagogik, hvilket er en mangel.