Ikke noget at le ad

Det er vanvittigt at hævde, at det er vanvittigt at sige, at folkeskolen har brug for en økonomisk ekstratilførsel på 20 milliarder kroner over de næste ti år.

Ordene er Erik Rasmussens, og de faldt på Roskilde Amtskreds' kursus for tillidsrepræsentanter på Hotel Frederiksdal i Lyngby i forrige uge. Erik Rasmussen er chefredaktør for Ugebrevet Mandag Morgen, som gennem det sidste halve år har bragt en række artikler om folkeskolen.

Kan loven gennemføres i praksis 'vil Danmark have bragt sig internationalt i front inden for grundskoleundervisning og vil dermed inden for fåår have vendt et nedslidningsscenarie til en frontløberposition,' lyder Mandag Morgens konklusion. Men der er brug for 20 milliarder kroner ekstra, har bladet skrevet. Ikke som en påstand men ved at lægge tallene fra diverse officielle undersøgelser sammen.

- Det er altafgørende for det danske samfund, hvordan vi forvalter vores human-kapital. Derfor skal skolen have høj prioritet, sagde Erik Rasmussen i diskussion med økonomifolk fra Finansministeriet, Kommunernes Landsforening, KL, og Undervisningsministeriet. Alle deltagere i arbejdsgruppen bag rapporten 'Folkeskolens Økonomi', som kom i november 1995.

- Folkeskolen udgør et udgiftspolitisk problem i og med, at elevtallet stiger kraftigt i de kommende år, derfor var det nødvendigt at se på, hvilke redskaber vi har til at styre økonomien. Ét af dem kan være at tvinge klassekvotienten op mod loftet på 28, så vi kommer op på et gennemsnit omkring 22 elever i hver klasse. På den måde kan den ene halvdel af elevstigningen finansieres. Den anden halvdel må klares ved nye klassedannelser, og det koster, sagde kontorchef i Finansministeriet, Henrik Hjortdal.

- Men det her er ikke politik. Det er bare én mulig løsning, understregede han.

Og problemet med folkeskolens økonomi er, at langt de fleste penge ikke bruges på eleverne men på lærerne, sagde han.

KL's udgifts-barometer

- En femtedel af kommunernes udgifter går til skoler, og to tredjedele af pengene bruges til aktiviteter, som staten og ikke kommunerne har besluttet. Hvor er det økonomiske råderum og det kommunale selvstyre? spurgte fuldmægtig Lene Sillasen, medlem af den økonomiske arbejdsgruppe for Kommunernes Landsforening.

- I arbejdsgruppen om skolens økonomi, og i gruppen der ser på udgifter til informationsteknologi, drejer det sig om at se på, hvordan vi kan styre økonomien. Vi har et barometer hængende i KL's sekretariat, hvor vi registrerer hver gang en repræsentant for regeringen finder på nye opgaver, som læsser udgifter over på kommunerne.

Og KL's kvalitetskampagne har til formål at få kommunerne til at definere, hvad en god skole er, sagde hun.

Lone Sillasen understregede, at Kommunernes Landsforening betragter folkeskolen som Danmarks vigtigste kulturbærende institution.

- Og de penge, en undervisningsminister vælger at sende efter sine love, er et signal om, hvordan han prioriterer lovens gennemførelse, fortsatte hun.

- Sådan ser vi det ikke helt i ministeriet. Folkeskolen er kommunernes ansvar, derfor er det også kommunerne, der skal finansiere størstedelen af skoleloven, sagde kontorchef Lone Østergaard, medlem af arbejdsgruppen for Undervisningsministeriet.

Hun understregede samtidig, at der er sendt statslige penge med den nye skolelov i form af højere bloktilskud og en række centrale tiltag i forhold til informationsteknologi.

De tre økonomer var enige om, at Erik Rasmussens regnestykke ikke kan bruges.

- Det er vanvittigt at tale om 20 milliarder ekstra, sagde Henrik Hjortdal.

- Erik Rasmussen siger, at han bare har lagt officielle tal sammen, og det er sikkert rigtigt. Men det er for letkøbt. Hvordan skal de passes ind i udgifts- og finanspolitikken? spurgte Lene Sillasen.

- Det er ikke i orden at vedtage en ambitiøs lov, som man bagefter ikke vil betale, svarede Erik Rasmussen.

- Forældre og andre presser på for at få realiseret loven, og lærerne føler sig forpligtet til at leve op til den, men politikerne bevilger ikke de nødvendige ressourcer, sagde han.

- Derimod er det politisk i orden, hvis regering, folketing og kommuner bliver enige om, at der ikke er råd til at realisere den skolelov, som man har vedtaget, og såændrer den, fortsatte Erik Rasmussen. Men han understregede samtidig, at der er behov for noget helt andet.

- Der må ske en total nyvurdering af folkeskolens rolle og opgaver i det vidensbaserede samfund, derfor er det synd, at diskussionen hele tiden kører fast i skænderier om, hvem der skal betale, sagde han.

- Det naturlige ville være, at man først havde set på, hvad undervisningsdifferentiering og individuel målfastsættelse for hver enkelt elev betyder pædagogisk.

Derefter skulle man så se, hvad det ville komme til at koste i forøget timetal, efteruddannelse, nyinvesteringer i materialer og bygninger, så man kunne se, om der var sammenhæng mellem ønsker og økonomi. Man skulle kort sagt have et klart beslutningsgrundlag.

- Nu er det hele vendt på hovedet. Og to år efter lovens vedtagelse kommer Kommunernes Landsforening med en kvalitetskampagne, sagde Erik Rasmussen.

- Hvad er kriterierne for diskussionen, og hvorfor forsøger man at holde lærerne ude af diskussionen, spurgte han.

Det sidste virkede som fløjl i øregangene på mødets mange lærere, der brød ud i henrykt latter. Men Erik Rasmussen reagerede med det samme.

- Der er faktisk ikke så meget at grine ad. Kommunerne er langt om længe ved at finde ud af, hvad en god skole er. Men hvad med jer? I burde selv have sat en diskussion om skolens kvalitet i gang for 20 år siden, sagde han.