Ikke længere vagtværn på Nørrebro-skole

"Vi er ikke tilhængere af vagtværn og overvågning, men tror på dialogen som det langsigtede redskab til at skabe ro og tryghed for vores elever. Brugen af vagtværnet har relateret sig til de konkrete episoder, hvor nummer to fandt sted i starten af december", siger Jørgen Roed Jensen, der er centerleder på Byhøjskolen, der er en kommunal ungdomsskole med 10. klasse på Nørrebro.

Mandag efter nytår begyndte en nyansat socialmedarbejder på Byhøjskolen, og skoleforvaltning og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning samarbejder om et 'udrykningshold', der i dagtimerne overvåger Medborgerhuset på Kapelvej, hvor Byhøjskolen også holder til.

To gange i løbet af efteråret har medborgerhusets café, hvor Byhøjskolens elever holder deres pauser, været udsat for hærværk i dagtimerne. På den baggrund hyrede Byhøjskolen og medborgerhuset i en periode i efteråret og igen i en periode i december et vagtværn til at overvåge den daglige gang på skolen og i medborgerhuset, oplyser ungdoms- og uddannelsesborgmester Per Bregengaard i en pressemeddelelse:

"Vagtværnet havde en præventiv virkning, men i længden bør et vagtværn ikke være en del af miljøet på en skole, lige som vagtværnet ikke løser de problemer, der ligger til grund for urolighederne. Urolighederne på Byhøjskolen skal ses i sammenhæng med den situation, der præger dele af Nørrebro. En gruppe af de unge på Nørrebro står i en meget udsat situation. De har svært ved at finde et ståsted mellem deres forældres baggrund, og den måde det danske samfund er skruet sammen på. Som man har kunnet læse i dagspressen i den senere tid, tager færre og færre unge med indvandrerbaggrund en videregående uddannelse. Og man kan frygte, at vi i Danmark er ved at få en ny underklasse. Det er en del af den problemstilling, der kommer til udtryk ved episoderne på blandt andet Byhøjskolen", siger Per Bregengaard.