Hvilken pædagogisk forskning ligger til grund for forslaget om flere sanktioner i ordensbekendtgørelsen?
Formuleringerne er lidt forskellige, men både De Radikales undervisningsordfører Lotte Rod og Alternativets Helene Brydensholt spørger til det forskningsmæssige belæg bag regeringens ønske om flere sanktionsmuligheder over for elever, der ikke overholder folkeskolens ordensregler.
Og de har da også fået samme svar fra børne- og undervisningsminiser Mattias Tesfaye (S):
"Revisionen af ordensbekendtgørelsen og vejledningen har været drevet af en praktisk virkelighed", forklarer ministeren i sit svar.
"Formålet med at ændre ordensbekendtgørelsen er at understøtte, at skolerne har den rigtige værktøjskasse til at håndtere udadreagerende og grænseoverskridende adfærd. Det er vigtigt for regeringen, at skolens ledelse og personale ikke føler sig magtesløse i denne type af situationer, og at de har mulighederne for at genoprette ro og tryghed i tilfælde af grænseoverskridende adfærd", skriver Mattias Tesfaye i sit svar.
Her understreger han, at han har tillid til, at skolerne kan håndtere rigtig mange konflikter og problemer forebyggende, inden de udvikler sig til noget grænseoverskridende.
"Derfor rummer mit oplæg til ændringer af ordensbekendtgørelsen fx også en tydeliggørelse af, hvilke øvrige relevante indsatser, der kan tages i brug, hvis der konstateres udfordringer med undervisningsmiljøet. Det drejer sig fx om at indsætte en ekstra lærer/pædagog i udvalgte timer, igangsætte forskellige fællesskabsrettede aktiviteter i klassen mv."
Ikke forskning, der ligger bag flere strafmuligheder i skolen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.