Ikke alle speciallærere kan bruge resultaterne fra de nationale test

Skolestyrelsen har lavet en undersøgelse af den obligatoriske testrunde med i alt cirka 480.000 test i foråret. Undersøgelsen bygger på et spørgeskema med svar fra 1.558 lærere fra folkeskoler og kommunale specialskoler og interview med fem fokusgrupper med i alt 18 lærere. En af fokusgrupperne bestod af lærere fra en specialskole.

Mens lærere fra skoler med specialklasserækker godt kan bruge testresultaterne, så siger lærerne fra specialskoler med elever med mere omfattende behov, at de ikke kan. Det skyldes, at mange elever bliver undervist flere klassetrin under det klassetrin, der svarer til elevernes alder.

Den problemstilling blev allerede rejst i februar, da Skolestyrelsen holdt et seminar med fokus på test for elever med særlige behov. De nationale test er fastlagt til bestemte klassetrin, men flere deltagere i seminaret pegede på, at elever på specialskoler ikke nødvendigvis er delt ind i traditionelle klassetrin. I stedet går de i klasse sammen på tværs af deres aldre.

"Testsystemet er afhængig af, hvordan skolerne indskriver eleverne, og det er der forskellig praksis for. Det er muligt at flytte elever op til to klassetrin ned, så vi er nødt til at undersøge, hvad skolerne rent faktisk gør, før vi kan gøre noget ved problemstillingen med de nationale test", siger Margit Holm Nielsen, der er pædagogisk konsulent i Skolestyrelsen.

Flere gode eksempler skal frem i lyset

Til gengæld sætter Skolestyrelsen ind på to andre områder. For det første skal der gøres mere ud af at sprede viden fra de specialskoler, der har givet sig i kast med testene.

"Vi skal have set på den vejledning, der er målrettet elever med generelle indlæringsvanskeligheder, så der kommer flere gode eksempler fra skoler, der bruger testene", siger Margit Holm Nielsen.

Vejledningen skal også fortælle, hvordan man kan evaluere eleverne, hvis det ikke giver mening at lade dem tage de nationale test. Og den skal vise, hvordan lærere kan lade test og andre evalueringsformer understøtte hinanden.

"Jeg synes selv, jeg er blevet meget mere klar i mælet, når jeg er ude at fortælle om de nationale test, fordi jeg hele tiden hører gode eksempler på, hvordan skolerne bærer sig ad. Det skal vi have ind i vejledningen", siger Margit Holm Nielsen.

Skolestyrelsen sætter også ind med en revision af det brev, hvori forældrene får overdraget testresultatet. Både sproget og formuleringerne har været stærkt kritiseret. Skolestyrelsen har bedt nogle forældre og et kommunikationsfirma hjælpe med at revidere brevet, så det er klar til de obligatoriske test til foråret.

Lærere glade for hjælpemidler

Skolestyrelsen har spurgt lærerne om, hvordan hjælpemidlerne til at kompensere for funktionsnedsættelser hos eleverne fungerer.

17 procent af lærerne i undersøgelsen har anvendt hjælpemidler, og i langt de fleste tilfælde har det drejet sig om programmet cd-ord til oplæsning. Og det har været en succes.

80 procent af lærerne er meget tilfredse eller tilfredse med programmets funktion under testafviklingen.

Elever blev fritaget i 1,8 procent af testene

På papiret skulle der gennemføres 580.630 test i foråret. Reelt blev 82,5 procent af testene gennemført eller 478.805 styk.

1,8 procent af testene blev eleverne fritaget for (10.541 test), mens 3,2 procent aldrig blev booket eller fritaget (18.488).

"Der er stadig skoler, der er i tvivl om de skal deltage i testene", siger Margit Holm Nielsen.

12,5 procent af testene blev ikke afsluttet (72.796), enten fordi de var bookede, men ikke blev påbegyndt, eller fordi de endte med rød eller gul teststatus, hvor testen ikke blev afsluttet manuelt fra statussiden.

"Størrelsen på denne gruppe skyldes med al sandsynlighed, at der var lukket ned for testene i begyndelsen af marts. Da cirka 20 procent af testene blev berørt af nedlukningen og derfor ikke behøvede at blive genbooket, er det faktisk rigtig flot, at andelen blot er på 12,5 procent", siger Margit Holm Nielsen.