Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ikke alle skoler tager hensyn til elever med hørenedsættelse

De fleste lærere er gode til at tage hensyn til en hørehæmmet elev - når de ved, hvad der skal til. Men der er stor forskel på, hvor mange resurser skolerne sætter ind på at lette skolegangen for hørehæmmede. Også forældre svigter deres ansvar.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
18. oktober 2007, kl. 13:49

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det konkluderer Videnscenter for hørehandicap i rapporten "Børn i medvind og modvind - hvad kan skolen gøre for, at børn med høretab trives bedst muligt?" Rapporten bygger på interview med 24 børn med hørenedsættelse, deres forældre og enkelte lærere, skoleledere og konsulenter fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

Børn i medvind og modvind

Videnscenter for hørehandicap

Der findes ingen officiel opgørelse over antallet af skolebørn med hørenedsættelse, men de fleste skoler vil på et tidspunkt få en elev med handicappet. Skolerne har imidlertid ikke stor forhåndsviden på området, og der er tale om et handicap, som er nemt at overse.

Undersøgelsen viser, at lærerne - især klasselærerne - på de fleste skoler er gode til at tage de helt basale hensyn i dagligdagen, når de har ved, hvad der skal til - og når de husker det.

Det gælder blandt andet placering i klassen, lysindfald og ikke at stå med ryggen til eleverne. Men det varierer meget, hvor lydhøre lærerne er. Det er oftest børnene og forældrene, der skal minde dem om det. Ved lærerskift og i de ældste klasser, hvor eleverne har mange lærere, kan informationen - og dermed hensynet - nemt glippe.

"Det kan betyde en positiv forskel for forståelsen af hørenedsættelsen og dens konsekvenser, at læreren deltager i et kursus for lærere, der underviser børn med hørenedsættelse. Men langt fra alle relevante lærere har været på kursus", skriver Videnscenter for høretab.

Det kniber med støjdæmpning

Støj i klassen er et problem for mange af de interviewede børn. Mange steder er der ikke investeret i støjdæmpende foranstaltninger.

Forældre, der beder om for eksempel dupper under stolene, oplever ofte, at skolerne reagerer langsomt. Desuden stemmer mange skolers tradition for, at klasserne får nyt klasseværelse hvert år, dårligt overens med et krav om særlig støjdæmpning.

Der er eksempler på, at skoler er gået med til at lave særlige aftaler, men gennemgående oplever forældrene det som et område, der kræver et stort og vedvarende forældreinitiativ. Støjdæmpning vil ellers kunne lette hverdagen for mange af børnene.

"Lærernes indsats har også stor betydning for støjen. Nogle lærere har gjort en særlig indsats for at holde støjniveauet nede blandt andet ved hjælp af særlige "færdselsregler" i klassen", skriver videnscentret.

Forældre holder sig tilbage

Forældrene bærer selv en del af ansvaret for, om skolen tager de nødvendige hensyn.

Ikke alle fortæller skolen om barnets særlige behov. Forældrene balancerer typisk mellem et ønske om, at deres barn skal være så normalt som muligt, og ønsket om, at der skal tages de hensyn, som er nødvendige for den faglige og sociale trivsel. Desuden mangler en del forældre viden om, hvad der findes af hjælpemidler og støtte.

Omvendt er der eksempler i interviewene på, at det kan gøre en stor forskel for barnets trivsel, at der har været en dialog, og skolen har påtaget sig ansvaret for at tage de nødvendige hensyn fra begyndelsen.

Tiltag der virker

Undersøgelsen rummer en del eksempler på tiltag, der virker, og som kan fungere som gode eksempler for andre.

. Det er vigtigt, at klassekammeraterne og deres forældre forstår og accepterer, hvad en hørenedsættelse indebærer. Derfor lader nogle skoler børn og forældre høre med et høreapparat, for eksempel på et forældremøde.

. Der er gode erfaringer med at holde faste møder med alle involverede om et barn med hørenedsættelse og med at tilbyde en udbygget dialog mellem forældre og skole, så problemer kan tages i opløbet og tilbud justeres.

. Det er gode erfaringer med at investere i støjdæmpning for eksempel i form af plader af støjabsorberende materiale og ved hjælp af færdselsregler, som læreren introducerer og håndhæver.

. Støttetimer kan i nogle tilfælde gøre en stor forskel, hvis de bruges rigtigt. En eller højst to lærere skal stå for støtteundervisningen i tæt koordinering med den faste lærer.

. Det er vigtigt at bevare børnehørekurserne, hvor børn med hørenedsættelse kan være sammen med ligestillede og tale om de udfordringer, det giver at have en hørenedsættelse.

Rapporten kan downloades via linket til højre.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ikke alle skoler tager hensyn til elever med hørenedsættelse

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS