Serien Læs selv om sport
Af Per Straarup Søndergaard
46 sider, farveillustreret, 168 kroner
Forlaget Carlsen
Dette lille - og ret dyre - hefte handler om 12-årige Loi, der er vietnameser og dyrker taekwondo på tredje år. Han er jysk mester, spiller playstation, hjælper sin mor og træner hårdt, inden han endelig genvinder sit mesterskab.
Måske en lidt banal handling, men den kan nok fænge hos de 8-12-årige taekwondointeresserede, som den er beregnet for.
Der er på hver side små 'kasser' med nyttige oplysninger om taekwondos udbredelse, regler, udstyr, vægtklasser og bæltefarver.
Sproget er passende til 2.-5. klasse, men kan også læses af ældre børn med læsevanskeligheder.
Der er farvefotos på hver side, og de er særdeles velfotograferede og passer til teksten.
Der er en kort stikordsliste og litteraturhenvisning.
Heftet anbefales som letlæsehefte i de mindre klasser og kan anvendes både i idræt og dansk.
Jørgen Mikkelsen
Idræt
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.