- et spejl af samfundet?
Af John Idorn
Serie: Aktuel historie
175 kroner, 111 sider
Alinea
Meget ofte støder vi på dopingproblematikken, volden på tilskuerrækkerne og forholdet mellem medier/reklamer/idræt, og det er netop nogle af de emner, som denne bog beskæftiger sig med. Forfatteren giver et kalejdoskopisk billede af idrætten set i historiske og tidsaktuelle vinkler som velfærd og fritid, idræt og medier, idræt og penge, idræt og politik, Olympiske Lege, sporten på sprøjten - doping, idrætten og vold, elite og/eller bredde, idrætten - en kult. Afsnittene i bogen er fyldt med interessante informationer og eksakt viden indhyllet i forfatterens refleksioner. Der er stof til eftertanke, og temaer som professionalisme, doping og vold på tilskuerpladserne lægger op til debat.
Bogen er let tilgængelig, fyldt med facts og aktuelle problemstillinger til eftertanke. Den repræsenterer forfatterens mangeårige indsigt i idrætsverdenen. Emnerne i bogen er svære at komme udenom.
Der er illustreret med et stort antal fotos. Idrætsemnerne i bogen har aktualitet, og bogen er relevant til undervisningen i samfundsfag og emnearbejde i skolens ældste klasser.
Idrætslærere og sportsentusiaster vil også have fornøjelse af bogen.
Britta Vestergaard
Idræt
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.