I soldatens fodspor

Hvis ikke skolen allerede har fået fat i tv-dokumentaren "I soldatens fodspor", så kan den som dvd bestilles hjem fra Det Danske Filminstitut. Og det vil være en god idé. Dokumentaren er fremragende kritisk og selvkritisk journalistisk, og den kan bruges direkte i undervisningen på 9. og 10. klassetrin indrammet af nødvendig for- og efterbehandling.

"I soldatens fodspor"har for længst været vist i dansk tv. Den er analyse og dokumentation af en historie, som i virkeligheden strækker sig over flere år, og som begynder, da en herboende politisk flygtning fra Uganda, Steven Ndugga, henvender sig til danske medier for at fortælle sin historie - historien om tilværelsen som børnesoldat og senere som medlem af en af Ugandas succesrige guerillabevægelser i midten af 1980'erne. Historien udvikler sig bogstaveligt talt mellem hænderne på hovedpersonen og det danske filmhold - overraskende og dramatisk. Og inden man ser sig om, er man som modtager involveret i historien på flere forskellige fortidige og nutidige niveauer i et nærmest kriminalhistorisk set-up. Det er tv-håndværk af første klasse med afdækninger fra værste skuffe.

Er man - stærkt generelt sagt - i forvejen sortseende med hensyn til det afrikanske kontinents fremtid, étpartisystemernes uduelighed, deres større eller mindre diktatoriske tilbøjeligheder, deres bundløse korruption og deres ekstreme voldsmentalitet, så er der ikke megen trøst og optimisme at hente i tv-dokumentaren af instruktør Mette Zeruneith. Til gengæld får man en glimrende diskussions- og analyseplatform sammen med de store elever.