I skole for at spille fodbold

Et amerikansk begreb er trængt ind i den danske skoleverden: Magnet Schools (Magnet Skoler), der i kraft af særlige tilbud virker som magneter på elever fra andre områder end skolens eget.

Magnet School Programme er opstået som middel til at trække elever til skoler i ghettoområder, eller i det mindste puste nyt liv i ghettoskoler, og efterhånden vrimler det med Magnet Schools i USA på alle skoleniveauer.

Efter et studiebesøg i Florida overvejede skoleinspektør Olav Rabølle Nielsen fra Humlehaveskolen i Vollsmose i det østlige Odense, hvordan ideen kunne overføres til danske forhold. Skolen har næsten udelukkende fremmedsprogede elever.

- Vi har tidligere talt med fodboldklubben B1909 om at indlede en eller anden form for samarbejde, og da B1909 har oplevet en nedgang i medlemstallet, fordi antallet af danske familier i Vollsmose har været stærkt faldende, var der ikke langt fra tanke til handling, siger Olav Rabølle Nielsen.

Fodboldskolen gik i gang i august med 23 elever i 8. klasse, men endemålet er tre gange så mange, så fodboldskolen om to år udgør et spor på skolens overbygning.

Eleverne har almindelig skolegang til 13.45, hvorefter de dukker op i fodboldskolen.

Skolen ledes af B1909's manager Allan Michaelsen og lærer Allan Jensen. De understreger, at fodboldskolen ikke er 'en udvidet idrætstime':

- Vi stiller krav og arbejder med begreber som disciplin, orden og indsats, siger Allan Michaelsen. Vi går i dybden med træningen, og de unge lærer både taktik, teknik og fysiologi.

- Vi har tæt kontakt med klasselærerne, så vi hele tiden er orienteret om de unges skolegang. Man får nemlig ikke lov til kun at koncentrere sig om fodbold og så sjofle skolen. Begge ting skal passes. De unge skal mærke, at der er en sammenhæng. Og de accepterer, at det forholder sig sådan, supplerer Allan Hansen.

En skole for eliten

Fodboldskolen betegner et vendepunkt for Humlehaveskolen og for Vollsmoseområdet i det hele taget, mener Olav Rabølle Nielsen.

- Jeg har været med til at igangsætte de første 100 projekter, der alle har koncentreret sig om at hjælpe svage børn. Fodboldskolen henvender sig til en elite, nemlig børn og unge med et socialt og et intellektuelt overskud, som også kan spille fodbold. Denne elite skulle gerne i kraft af deres resultater på fodboldbanen og i skolen fungere som forbilleder.

En foreløbig evaluering viser, at fodboldskolens elever klarer sig godt. Skolens hold er nået frem til finalen i skoleturneringen, og der meldes også om fremgang for eleverne i den 'almindelige skole'.

Når det gælder om at tiltrække elever fra andre dele af Odense, er der dog tale om en begrænset succes, idet kun fire elever er kommet fra andre skoler. Resten er fra Humlehaveskolen eller naboskolen Abildgårdsskolen. Olav Nielsen mener, at mange forældre er bange for at sende deres børn til en skole med mange fremmede elever.

Skepsis vendt

Da ideen om fodboldskolen blev introduceret, var der betydelig skepsis både i lærergruppen og i skolebestyrelsen. Men efter et møde, hvor skolens ledere fortalte om deres måde at arbejde på, er en stor del af den skepis nu væk.

En af skeptikerne var lærernes tillidsmand Birgit Sørensen.

- Samarbejdet mellem fodboldskolen og klasselærerne fungerer rigtig godt. Den udbredte skepsis gik på, om fodboldskolen kunne tiltrække elever udefra. Hidtil er det ikke lykkedes, men måske kommer det, hvis de gode resultater fortsætter, siger hun.

Odense Kommune støtter projektet med 200.000 kroner, mens Kulturministeriet yder 50.000 kroner.

Roald Kramer Johansen er freelancejournalist.