Byg pilehegn, bag fladbrød, farv uldgarn, garv et kaninskind, sy en læderpung eller et par sko, flet et armbånd, fil en pilespids i ben, brænd bål og lertøj eller fordriv tiden med at spille mølle, hnefatafl eller kvatrutafl. Dette er blot nogle få af de talrige ideer til historiske rekonstruktioner fra vikingetiden i denne fyldige og klart opbyggede ide- og opslagsbog.
I første del gives generelle oplysninger om værkstedsarbejder og en faglig introduktion til perioden og dens levevilkår. Og hovedparten af bogen præsenterer forslag til emneopdelte værkstedsaktiviteter. De enkelte arbejdsbeskrivelser er klare og overskuelige at gå til og udformet som ark til fri kopi. Overalt følges de op af baggrundsoplysninger, praktiske og tekniske anvisninger til underviseren. Teksten suppleres med mange enkle og anskuelige stregtegninger.
'I lære som viking' er en flot og inspirerende bog, der kan være med til at opbygge eller videreudvikle både små og store historiske værksteder. Den kan bruges som håndbog i såvel faglige som tværfaglige forløb op gennem hele skoleforløbet.
I lære som viking
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.