Den sidste onsdag i august var jeg hjemme omkring klokken 16, og mens jeg smålæste i en af dagens aviser, blev jeg opmærksom på en stemme i radioen, som fortalte, at svenske forskere havde fundet ud af, at børn ikke lærer mere, når de bruger computere i undervisningen.
Blev jeg overrasket? Tværtimod! Og jeg tænkte på, hvordan det kan være, at man bruger forskningsmidler for at fastslå noget så indlysende.
Men måske er det alligevel nyttigt, ja ligefrem nødvendigt. 'Kejserens nye klæder' er jo ikke bare et eventyr, og i den stadig tættere digitaltåge skjuler sig mange aldeles ubegrundede forestillinger om IT's effekter i undervisning.
Der er tilsyneladende nogen, som tror - sådan hører jeg det i hvert fald - at børn bliver klogere af at være i selskab med computere. Men det gør de ikke! Ikke sådan i al almindelighed. De fleste bliver selvfølgelig klogere på computere og deres brug. Men det er mere en egenskab ved børn end ved computere.
Computeren giver mulighed for nogle andre måder at arbejde på. Den giver adgang til nogle nye informationskilder - og den tager tid fra noget andet, man arbejdede med før, fordi det også koster tid at lære at bruge computeren.
I hear, and I forget
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.