Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Hvornår begyndte vikingetogterne?

Historikere daterer det første vikingetogt til den 8. juni 793. Et team af arkæologer mener imidlertid, at vikingerne begyndte at tage på plyndringstogter tidligere. Teamet har nu fået seks millioner dollar til at undersøge sagen nærmere.

Hvornår tog vikingerne på plyndringstogt første gang - 793 eller omkring 700?

Foto: Werner Karrasch, vikingeskibsmuseet.dk
John Villy Olsen
Start debatten
24. maj 2016, kl. 16:34

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

8. juni 793 angreb en flok fremmede krigere et kristent kloster, der lå på øen Lindisfarne ud for den engelske østkyst.

Krigerne ødelagde klosteret og dræbte munkene og stak derpå af med så mange skatte, som deres skibe kunne bære.

Dette angreb bliver blandt historikere regnet som starten på vikingernes berømte og berygtede plyndringstogter. Men en arkæolog fra Uppsala Universitet i Sverige, Neil Price, mener nu, at vikingerne påbegyndte deres togter på et tidligere tidspunkt, skriver forskning.no

Vikingeledere og -krigere mødtes nemlig hvert år på en plads i nærheden af Uppsala for at planlægge plyndringstogter i fjerne lande, har Neil Price fundet ud af.

De danske indianere

Seks millioner dollar til vikinge-forskningsprojekt

Neil Price og hans forskerteam har lige fået seks millioner dollar til et projekt, der skal prøve at finde ud af, hvorfor vikingerne drog ud i verden for at plyndre - og hvornår de gik i gang med det. Hvad var det for sociale og økonomiske mekanismer, der satte gang i vikingetiden? Sådan lyder hovedspørgsmålet.

Hypotesen for projektet er, at det var et øget behov for slaver og kvinder, der sendte vikingerne på togt. Forskerne vil ikke lede efter nye fund, men i stedet undersøge gamle fund med mere moderne metoder, for eksempel isotopanalyse.

"Prices projekt går til kernen af det, som alle vikingeforskere spørger om: Hvorfor var det netop vikingerne, der drog ud", siger Jan Bill, der er arkæolog på Kulturhistorisk Museum ved Universitetet i Oslo, til tidskriftet ScienceMag.

Kunne sløjd ligeså godt samarbejde med matematik?

Behov for slaver

Også arkæolog ved Oxford University, Marek Jankowjak, ser frem til Price-teamet finder ud af.

"Bare dét at systematisere ældre udgravninger vil fortælle os meget om baggrunden for vikingetiden", udtaler han til ScienceMag.

For eksempel opdagede forskere for nogle år siden to begravede vikingeskibe på den estiske ø Saaremaa i Østersøen, 250 kilometer fra den svenske kyst, og en karbon 14-datering viste, at skibene var næsten hundrede år ældre end dengang, da klosteret på Lindisfarne blev plyndret i 793.

I de to skibe fandt arkæologerne både soldater og kvinder, og blandt andet på baggrund af dette fund mener Price, at vikingerne til at begynde med tog på togt, fordi der var opstået et behov for slaver.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hvornår begyndte vikingetogterne?

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS