Hvordan vi tænker

Dewey fastlægger sit anliggende på bogens første side: "Den bedre måde at tænke på, som beskrives i denne bog, kaldes for refleksiv tænkning, det vil sige den form for tænkning, der består i at vende et tema på hovedet og underkaste det en alvorlig og sammenhængende overvejelse". Det refleksive eller refleksive kompetencer er siden Dewey blevet noget helt centralt i filosofiske, psykologiske og pædagogiske fremstillinger som en udfordring og et krav.

Kravet om refleksion er så at sige indbygget i den moderne forestilling om, hvordan man lærer. Dewey fastslår, at den eneste måde at forøge elevernes læring på er at øge kvantiteten og kvaliteten af den egentlige undervisning, og han konkluderer: "Det antages alt for ofte, at undervisningsmateriale forstås, når det er lagret i hukommelsen, og kan reproduceres, når det kræves. Konklusionen på vores diskussion er, at man ikke virkelig ved noget, hvis man ikke forstår det". Og forståelsen forudsætter netop refleksion, som er indlejret i den berømte Dewey-formel learning by doing, en problemløsningsmetode, hvor teoretisk indlæring er snævert forbundet med anvendelsen i konkrete praktiske situationer.

"Hvordan vi tænker" udkom første gang i 1909 og blev genudgivet 1933 i en stærkt udvidet udgave. Bogen er forankret i den behavioristiske psykologi og har som sådan måske mest historisk interesse. I 1960'erne flyttede kognitionspsykologien fokus til egentlige hjerneaktiviteter.