Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Hvordan er vejret?

Johan Jacobsen
Start debatten
11. februar 1999, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hvad med at se ud ad vinduet? Eller bedre, træde ud ad døren - og mærke det!

Folkeskolen nr. 06 1999

Hvordan vejret bliver, får vi fortalt hver dag på flere tv-kanaler - ofte med billeder af, hvordan vejret har været. Og der er jo en sammenhæng - tror vi nok - om end den ikke er helt enkel og endnu henligger lidt i rimtågerne.

Vejret - og klimaet - indgår i undervisningen i forskellige fag, hvorfor det kan være interessant at have adgang til billeder - ligesom dem i tv - af 'vejret' i Europa eller Danmark.

Billederne får man fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), når man har et SkoDa-abonnement. Og det er meget aktuelle billeder. Satellitbillederne (Europa) opdateres hver halve time, mens radarbillederne (Danmark) opdateres seks gange i timen.

Billederne kan hentes takket være en aftale Skolernes Databaseservice har med Danmarks Meteorologiske Institut, og skolernes muligheder er langt større end dem, enhver borger har på https://www.dmi.dk

Når man er Netopkoblet, foregår billedhentningen meget enkelt ved hjælp af programmet 'DMI Vejr', som SkoDa leverer til alle abonnentskoler.

I programmet bestiller man de billeder, man vil have, hvorefter programmet automatisk kobler op, henter billederne og viser dem på skærmen.

Man kan også hente 'gamle' billeder. Hvordan var vejret i går klokken 13?. Men det er en klar mangel, at man ikke kan hente billeder, som viser, hvordan vejret bliver på torsdag, når man skal på ekskursion. Fejlen skyldes givetvis år 2000-problemet. Mon ikke det bliver rettet i en fremtidig version? For eksempel ved overgangen til år 3000.

Man kan hente tidsmæssigt sammenhængende billedserier og afvikle dem som 'film' - helt ligesom i tv. Men der viser de næsten altid kun 'skyerne'. Jeg synes, at det er mere relevant at følge nedbøren i Danmark.

Et rygte fortæller, at SkoDa's medarbejdere på UNI*C har 'DMI Vejr3' kørende på skærmen hele tiden - og så går de hjem efter billederne. Men det er nu nok løgn.

Rygtet signalerer imidlertid måske en stille tvivl: Hvad skal vi med de billeder - i skolen? De er der jo hver dag på tv - og med kompetent udlægning.

Hertil er vist kun at sige, at kompetente læreres praksis vil afgøre, om billederne kan bruges i skolen. Det er en ny mulighed, som må gennemtænkes og afprøves.

Yderligere information på https://www.sdbs.dk eller SkoDa, Uni*C, telefon 3587 8889

Billederne kan suppleres med et omfattende materiale kaldet 'Vejrudsigten', som DMI (mod betaling) tilbyder at faxe til skolerne. Her er daglige forklaringer til satellitbilleder, vejrkort, overfladekort, SYNOP-kort, 500 Hpa-kort og Europavejret - så eleverne selv kan forsøge at forudsige vejret.

Yderligere information på https://www.dmi.dk, vælg DMI Service og Skolevejr.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hvordan er vejret?

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS