"Hvor vil vi hen med de her fag?"

"Politisk synes jeg ikke rigtig, vi er på vej nogen steder hen med de her fag. Det har noget at gøre med, at der ikke er en faglig debat og heller ikke en formålsdiskussion i forbindelse med den nye folkeskolereform".

Sådan beskriver lektor Hans Dorf fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) den nuværende situation for fagene historie og samfundsfag i folkeskolen. Hans Dorf er en af talerne, når Foreningen af lærere i historie og samfundsfag, Falihos, i denne weekend holder årskonference i Odense.

Her skal han redegøre for de to fags historiske udvikling, og hvor de er på vej hen. Og det er ikke et lyst billede, han tegner, hvis man som ham går op i en god faglighedsdiskussion.

Folkeskolelov satte gang i diskussion

Ifølge Hans Dorf blev den seneste diskussion på politisk plan, om hvad der kendetegner god faglighed i de to fag, nemlig taget i forbindelse med udarbejdelsen af folkeskoleloven i 1993.

Og den debat satte gang i diskussionen hos fagfolk, der i perioden frem til 2004 lystigt debatterede kernefaglighed kontra alsidig udvikling og enkelt- kontra tværfaglighed.

"Med faghæftet for historie, der udkommer i 1995, er der lige pludselig fokus på begrebet 'historiebevidsthed'. Altså elevens forståelse af fortid/nutid/fremtid i relation til hinanden. Det er et brud med det kronologiske og nationale fagsyn, man har set indtil da", siger Hans Dorf.

"Om det er sådan i praksis ude i klasseværelserne er nok tvivlsomt. Læremidlerne skiftes ikke så hurtigt, og lærerne er opdraget til en helt anden fagtænkning. Men den demokratiske opdragelsesfunktion skrives tydeligt ind historiefaget, hvor den tidligere har ligget i samtidsorientering".

Fra orientering til fag

Med loven bliver samtidsorientering til samfundsfag, og interessant nok betyder det ifølge Hans Dorf, at faget trækker i den stik modsatte retning af historie.

"Det bliver samfundsfag og kan dermed trække på en faglighed. Man fastholder fokus på vekselvirkningen mellem faget og elevens hverdagsliv, men der er langt mere fagtænkning, end der var i samtidsorientering. Der er altså en kobling mellem elevtænkning og fagtænkning".

"Trivialisering" af fagligheden

Den samme diskussion af, hvad der kendetegner faglighed i de to fag, og hvad de to fags funktion er - sammen og hver for sig - har Hans Dorf slet ikke set i forbindelse med den nye folkeskolelov.

Men den manglede allerede i forbindelse med udarbejdelsen af et nyt sæt Fælles Mål i 2004, og har faktisk været fraværende siden, mener han.

"Pisa, test og måling af fagligt udbytte fører til en trivialisering af faglighedsforståelsen. Ingen snakker længere om, hvad faglighed er. Det bliver bare noget med at leve op til de mål, der sættes fra politisk hold. Debatten, om hvad der kendetegner god faglighed, forstummer", siger han.

Når fagene er genstand for politisk opmærksomhed, er det ud fra det fokus, der ellers rører sig på den politiske dagsorden - kulturkamp, globalisering og national sammenhængskraft.

"Vi får historiekanonen med 29 punkter, hvor dansk historie og 'de andres' historie bliver skilt ad. Vægten er på kultur, fortælling og kronologi. Man skal ned i undervisningsvejledninger for at finde demokrati og didaktiske overvejelser over elevens eget arbejde nævnt", siger ham.

"I læsevejledningerne til historie er kronologien oven i købet bundet til bestemt klassetrin. Det er åbenbart sådan, at man skal lære om den ældre fortid i de mindre klasser og lære om det aktuelle i 9. klasse".

Samfundsfag bliver det fag, der par excellence skal ruste eleverne til demokratisk deltagelse.

"På den ene side bliver faglighedsforståelsen præciseret. Men på den anden side er der fokus på, at faglighed jo skal være faglighed for nogen, og at det er rustelsen af eleven til at deltage i et demokratisk samfund, der er det afgørende. Der er altså en forståelse af, at fagligheden spiller en rolle, ikke mindst for de svagere elever, både når det gælder fremtidig uddannelse, arbejdsmarked og politisk deltagelse", siger Hans Dorf.

Diskussionen der blev væk

Siden 2004 har der været regeringsskifte, og der er vedtaget ny folkeskolelov. Modsat i 1993 har det dog ikke ført til en genoplivning af diskussionen af hvad faglighed er, mener Hans Dorf.

"I den nye folkeskolelov, bliver begrebet faglighed heller ikke defineret. Her var ellers en god mulighed for at komme med nogle bud på, hvad man forstår ved god faglighed i de to fag. Hvad de hver især skal, og hvordan de kan supplere hinanden. Hvad betyder det, at det ene fag har en tidsdimension i sig? Hvad betyder det i forhold til fagsynet i samfundsfag, at det arbejder på nutidsgrund?", remser han op.

"Histore beskæftiger sig traditionelt med det unikke, mens samfundsfag beskæftiger sig med lovmæssigheder. Men det kan jo sagtens være omvendt! Der er altså masser af muligheder for at diskutere: Hvad er det, vi forstår ved god faglighed, med henblik på, at eleverne skal kvalificere deres syn på deres omverden? Det må være en fælles bestræbelse, at vi får diskuteret, hvordan vi kommer derhen!", slutter lektoren.