Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Hvor lipper DAMP'en ud?

Dysfunktioner og neuropædagogik ved forskellige typer damp

Ole-Peter Petersen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Titlen huer mig ikke. Den tilfældighed, at Disorder in Attention, Motor Control and Perception eller på dansk Dysfunktioner med hensyn til Afledelighed, Motorik og Perception opererer med forbogstaverne D.A.M.P., bør ikke give anledning til ordspil, som leder tanken hen på lokomotivers og dampmaskiners udslip af overtryk. Damp er i dag en anerkendt diagnose på et alvorligt handicap, og det bør forlag og forfatter forholde sig seriøst til. Jeg vil slå til lyd for, at vi udtaler bogstaverne ligesom ved aids og lader være at sætte dem sammen til et ord med en helt anden betydning. Jeg tror, at forældre til børn med damp vil have svært ved at acceptere titlen. Men hvis det er en ny trend, kan vi da få mange morsomme titler: 'Hvor fløj hjerneskaden hen? Hvordan slukker man en koldbrand?

Bogen tager udgangspunkt i Lurias blokmodel af hjernen. I et forsøg på at gøre hjernefunktionerne mere alment forståelige digter forfatteren en historie om portneren, produktionsafdelingen og direktøren som de tre instanser, der ikke kan finde ud af samarbejdet. Portneren er den instans, der afgør, om en indkommen impuls skal bearbejdes i produktionsafdelingen (hjernebarken), eller om den er så velkendt, at der ikke er grund til at ulejlige højere niveauer.

Hvis portneren undlader at sende impulser til bearbejdning, taler forfatteren om hypoarousal (for få opmærksomhedsimpulser), og hvis portneren sender revl og krat til bearbejdning, om hyperarousal. De to billeder af hypo- og hyperarousal fører til to væsensforskellige typer af damp. Barnet med for lidt opmærksomhedsprovokation fra portneren vil - når det i halvandetårsalderen har modnet sine nervefunktioner - ophøre med at være et roligt barn og blive hyperaktivt for at kompensere for et alt for lavt opmærksomhedsniveau og for dog at få noget til at ske i dets hjerne. Omvendt med barnet, som har en portner, der sender alt til bearbejdning. Her når enhver impuls frem til hjernoverfladen, og systemet er konstant overbelastet. Barnets hjerne bombarderes med indtryk og formår derfor ikke at følge med i noget, fordi nye impulser ustandseligt bryder ind og forstyrrer. Det er klart, at hvis de to typer af damp kan differentialdiagnosticeres, vil konsekvensen være to helt forskellige pædagogiske principper for tilrettelæggelsen af læreprocesserne.

Forfatterens iagttagelser fortjener, at der iværksættes forskning, som kan afprøve hendes hypoteser og uddybe kriterierne for differentieringen af de to typer af damp, både af hensyn til børnene og af hensyn til de speciallærere, som skal tilrettelægge deres undervisning.

Jeg vil være forsigtig med at tage for konkrete initiativer på grundlag af bogen, men som udgangspunkt for kontrollerede forsøg bør hypoteserne afprøves.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hvor lipper DAMP'en ud?

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS