Hvert andet barn har haft en ubehagelig oplevelse online

Hver anden elev i 6. til 9. klasse har oplevet noget, de synes var ubehageligt online.

Eleverne er for eksempel blevet kaldt grimme ting eller er blevet kontaktet af falske profiler – og i de allerværste tilfælde er de stødt på eksplicit seksuelt indhold eller videoer med mennesker, der bliver slået ihjel.

Elevernes oplevelser er beskrevet i rapporten Børns Digitale Liv, der netop er udkommet. Rapporten er lavet i forbindelse med Algoritmer, Data og Demokratiprojektet, der er et samarbejde mellem Børns Vilkår, Red Barnet og Center for Digital Pædagogik.

Rapporten sætter skarpt på, hvad børn og unge oplever online, og hvordan de føler sig klædt på til at undgå ubehagelige oplevelser, misinformation og sikring af deres data.

De fleste børn svarer, at ansvaret ligger hos dem selv, når det handler om at undgå ubehagelige oplevelser på internettet.

44 procent svarer, at det er deres eget ansvar, mens 37 procent synes, at det er personen, der gør noget ubehageligt, der har et ansvar. Børnene mener også, at forældrene og de sociale platforme skal være med til at sikre, at børn og unge får færre ubehagelige oplevelser online.

Forældrene har ansvaret for digital dannelse

I undersøgelsen kommer eleverne også med deres holdning til, hvem der har ansvaret for, at børn og unge ved, hvordan internettet og sociale medier fungerer – og hvordan man bedst beskytter sig online.

Halvdelen af eleverne i undersøgelsen mener, at det er forældrenes ansvar, 36 procent mener, at de selv har ansvaret for at lære, hvordan man færdes online, mens 34 procent mener, at det sociale medier eller spilplatformene skal sikre børn og unge online.

23 procent mener, at det er skolen, der har ansvaret for at lære børn og unge om internettet og de sociale medier.

Eleverne kommer også med deres egen vurdering af, hvor gode deres digitale evner er. Her mener 77 procent, at de har "høje selvvurderede digitale brugsevner", der blandt andet gør dem i stand til at bruge internettet og løse tekniske problemer.

Langt færre mener til gengæld, at de har en god, digital forståelse. Kun 39 procent svarer, at de har en høj digitale forståelse, der gør dem i stand til at forstå, hvordan søgemaskiner vælger indhold, eller hvordan algoritmer og cookies fungerer.