Hver københavnerskole skal spare 300.000 kroner

Et stigende børnetal i Københavns Kommune medfører, at hver af kommunens 67 folkeskoler skal spare cirka 300.000 i årets budget, det skriver Politiken. Sparekravet kommer i en mail fra Børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) til lederne af Københavns skoler, vuggestuer og børnehaver. Budskabet bliver ikke godt modtaget i Københavns Lærerforening.

"Det er helt håbløst i forhold til at skulle drive en skole eller en daginstitution på de præmisser. Vi har været gennem noget økonomisk kaos i de sidste år, hvor vi netop har arbejdet på at få noget forudsigelighed, så vi kan styre økonomien. Når skolerne så lige pludselig skal sende penge tilbage midt i et budgetår, så er det rigtig svært at drive en skole", siger næstformand Ole Hein til folkeskolen.dk.

Regnestykket går ikke op

Tilsammen skal børneinstitutionerne spare 78,6 millioner kroner. Sparekravet skyldes et uventet højt børnetal, der betyder, at Københavns Kommune i år skal passe cirka 1.500 børn mere, end der var budgetteret med. Og regnestykket med flere børn uden flere penge går ikke op, forklarer Bo Asmus Kjeldgaard.

"Det er bestemt ikke en rar situation at skulle spare. Men det vil være både uansvarligt og uærligt over for børn og forældre at blive ved med at vente på langtrukne politiske forhandlinger. Det nytter ikke, at vi stikker hovedet i busken. Jo længere vi venter, jo sværere vil det være for børnehaverne og skolerne at skulle finde besparelserne", siger Bo Asmus Kjeldgaard til Politiken.

Næstformanden i Københavns Lærerforening mener, at besparelserne vil gå ud over undervisningen.

"Der bliver ringere undervisning. I forvejen er der rigtig mange skoler, der er spændt meget hårdt op økonomisk. Det er næsten en lærerstilling, man skal spare. Som budgetterne ser ud i dag, kan pengene ikke hentes i materialer. Der kommer færre lærerresurser til næste skoleår, hvis besparelserne bliver en realitet", siger han.

Børnene er gidsler

Partierne på Københavns Rådhus har længe skændtes om, hvem der har ansvaret for ekstraregningen. Bo Asmus Kjeldgaard mener, at der er fejl i de prognoser for børnetallet, som bliver lavet i Ritt Bjerregaards økonomiforvaltning. De øvrige partier mener, at SF-borgmesteren burde sørge for mere fleksible pladsforhold.

"Det er et politisk spil mellem børne- og ungdomsborgmesteren og Ritt Bjerregård. Det er rigtig kedeligt, at børnene bliver gidsler i et politisk spil mellem forskellige forvaltninger i kommunen" siger Ole Hein.

Uanset hvor ansvaret ligger, lyder den samlede regning for de ekstra børn er på 135 millioner kroner. For nyligt bevilligede forligsparter bag næste års budget, Socialdemokraterne og de tre borgerlige partier, 56,4 millioner kroner ekstra til Børne- og ungdomsforvaltningen, mens Bo Asmus Kjeldgaard blev pålagt at finde resten, altså de 78,6 millioner kroner. Han siger, at han stadig håber at kunne mindske sparekravet, når økonomiudvalget i maj skal gøre kommunekassen endeligt op for budgetåret 2008.

Ole Hein vil tage besparelserne op med Skole og Samfunds københavnerafdeling. Sammen vil de finde ud af, hvordan de skal reagere, når man mandag mødes med hovedsamarbejdsudvalget. Ole Hein siger, at det ikke kommer til at gå stille for sig.