Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Hver femte lærerstilling i Odder skal spares væk

Odder Kommune har netop udsendt et sparekatalog, som lægger op til, at undervisningsprocenten hæves, hver femte lærerstilling spares væk og to af kommunens ni skoler nedlægges. Det får alvorlige konsekvenser, mener den lokale lærerkreds.

Louise Knuth Pedersen
Start debatten
13. april 2010, kl. 16:35

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Mindre undervisningstid til den enkelte elev, store klasser med 28 til 30 elever vil blive normen, ingen mulighed for holddeling, samlæsninger på tværs af klasser og årgange, antallet af undervisningstimer vil komme ned på eller under minimumstimetallet, elever med behov for specialundervisning vil blive svigtet.

Se lærer i Odder Torben Nielsen fortælle omkonsekvenserne af besparelserne (vist på stormøde fortillidsrepræsentanter 20/5-2010)

Det bliver konsekvenserne af de besparelser, som Odder Kommune har varslet, mener Skanderborg-Odder Lærerkreds. Sparekataloget er nu i høring indtil 10. maj, hvorefter byrådet vil tage stilling.

"Vi vil bede politikerne om at gøre borgerne opmærksomme på, hvilke konsekvenser, besparelserne vil få, sådan at det ikke er den enkelte lærer, der står og skal bære ansvaret for det. I Odder har man sagt, at besparelserne på folkeskoleområdet er en besparelse på stillinger, men der er ikke nogen, der har sagt, hvilke konsekvenser der vil være af at fjerne 20 procent af lærerne", siger næstformand i lærerkredsen Frank Larsen til folkeskolen.dk.

Besparelserne svarer til 39 lærerstillinger, og det står endnu ikke klart, hvor mange der kan findes ved naturlig afgang, og hvor mange fyringer, der bliver.

Færre møder og mindre forberedelsestid

Kommunaldirektør Jesper Hjort mener, man vil kunne bevare stort set det samme kvalitetsniveau. Kommunaldirektionen lægger op til, at skolerne fremover skal undervises efter minimumstimetallet, men det betyder ikke, at eleverne får mindre undervisning, mener kommunaldirektøren

"Lærernes tid skal prioriteres anderledes, der skal bruges mere tid på direkte elev-kontakt, elevarbejde og undervisning. En konsekvens af det bliver mindre forældrekontakt, færre møder og mindre tid til forberedelse. Hvad konsekvenserne af det bliver for børnene, kan være svært at sige. Det kan også være svært at sige, at det ingen konsekvenser har. Men det bekymrer os ikke voldsomt i forhold til børnene", siger Jesper Hjort.

Kommunen ønsker højere undervisningsprocent

Kommunen lægger op til, at undervisningsprocenten skal hæves.

"Der skal spares 10 millioner i kraft af, at vi vil have en ny lærertidsaftale, sådan at lærerne kommer til at undervise mere end i dag", siger Jesper Hjort.

Skanderborg-Odder Lærerkreds har indgået en arbejdstidsaftale efter principperne om den professionelle lærer - en såkaldt A08-aftale. Derfor mener Frank Larsen ikke, at det er muligt at ændre på undervisningsprocenten. Desuden mener kredsen, at kommunens tal for undervisningsprocenten er forkerte. Undervisningsprocenten er højere, end hvad kommunen har meldt ud, så derfor vil man ifølge Frank Larsen slet ikke kunne hente så store besparelser, som kommunen lægger op til.

Men Jesper Hjort mener ikke, at kommunens tal for undervisningsprocenten er forkerte.

"Derudover kan man sige, at det ikke bygger på ren talgymnastik. Det bygger også på et blik på, hvordan lærernes tid er disponeret i resten af landet, og vi kan se, at der er meget store forskelle. Det, vi lægger op til, svarer til at ligge omkring den højeste undervisningsprocent. Efter vores tal er der både kommuner, som ligger væsentligt højere og væsentligt lavere, end vi gør".

Lærerkreds: Find besparelserne på andre områder

Lærerkredsen mener, at kommunen burde finde andre områder at skære på end folkeskolen.

"Det er folkeskolen og ældreområdet, der bliver ramt af de her besparelser, og jeg vil ikke mene, at kommunen har set på vildt mange andre områder".

Kommunaldirektør Jesper Hjort afviser, at besparelserne primært rammer de to områder.

"Vi er gået efter alt, hvad der kan spares på den måde, at vi bagefter stadig skal kunne være bekendt at kalde os en kommune. Jeg kan for eksempel sige, at vi i øjeblikket er Danmarks sjette billigste rådhus, og efter sparerunden vil vi have det billigste. Her er der sparet 7,5 millioner svarende til 17 stillinger", siger han.

I sparekataloget er der desuden lagt op til, at to af kommunens ni skoler skal lukkes, men det er endnu ikke besluttet, hvilket skoler det drejer sig om. Det kommer ifølge kommunens sparekatalog til at give 3,9 mio. kroner.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hver femte lærerstilling i Odder skal spares væk

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS