Hver femte dreng får udskudt skolestarten

Efter loven begynder undervisningspligten det år, barnet fylder syv år. Hvis barnet først kommer i børnehaveklassse det år, kræver det en dispensation fra folkeskoleloven til at starte senere i 1. klasse. Den dispensation ønsker flere og flere forældre.

"Man kan kalde det civil ulydighed fra forældrene. De tænker og reflekterer grundigt over, om deres barn er klar og har stor tillid til pædagogernes mening", siger formand for Børnehaveklasseforeningen Lise Buhr til dagbladet Politiken.

I 1993 startede otte procent af pigerne og 13 procent af drengene senere i skole, sidste år var tallene henholdsvis 12 og 21 procent. Udviklingen bekymrer undervisningsminister Ulla Tørnæs, som overvejer at indføre 'rullende skolestart', hvor børnene kan starte i skole, når de er klar, selvom det ikke nødvendigvis er i august det år, de fylder syv.

"Jeg har svært ved at forestille mig, at danske børn er så anderledes udviklingsmæssigt end i andre lande. Det betyder ikke, at de ikke skal have mulighed for at starte senere, men jeg håber, at de nye indholdsbeskrivelser i børnehaveklassen kan give forældrene et klarere billede af, hvad der egentligt kræves af børnene", siger hun til avisen.