Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Hver anden skoleleder er væk om fem år

Mange skoler kommer til at skifte ledere i løbet af få år, viser en ny analyse. Men på grund af lærermanglen får kommunerne svært ved at finde deres afløsere. En mulighed, mener KL, er at placere pædagoger på skolens kontorer.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
9. september 2002, kl. 12:40

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Kommunerne kan lave blandede lederteam, hvor en leder med baggrund som lærer for eksempel bliver suppleret af en administrativ uddannet leder eller af en pædagog", siger konsulent Stine Hinge fra Kommunernes Landsforening. Pædagoger er en faggruppe, som der bliver et stort overskud af i de kommende år.

En anden mulighed er at lave fælles ledelse for flere skoler med en afdelingsleder på hver skole og en fælles strategisk leder til at bevare overblikket, mener Stine Hinge, der har lavet analysen "Kampen om lederne".

"Fælleslederen skal have overblik og skal kunne lede udviklingen af skolerne. Det kræver først og fremmest strategiske evner, så denne leder behøver ikke nødvendigvis være læreruddannet. Vedkommende kan være pædagog eller komme fra en helt anden faggruppe".

Kommunerne må også blive bedre til at rekruttere nye ledere blandt unge lærere og til at holde længere på deres nuværende skoleledere.

Risikoen for, at kommunerne får problemer med at finde nye ledere, skyldes ikke kun, at der er udsigt til mangel på lærere. Det hænger også sammen med, at viceskoleinspektørerne er lige så gamle som skolelederne. Det sætter en grænse for, hvor effektiv den naturlige fødekæde kan være. I gennemsnit er begge grupper 49 år.

Ifølge analysen er hver anden skoleleder væk om fem år, og om ti år drejer det sig om tre ud af fire. Tallene for viceskoleinspektører ligger noget højere, hvilket skyldes, at nogle af dem vil avancere til skoleledere.

Med en gennemsnitsalder på 49 år virker det umiddelbart voldsomt, at halvdelen af skolelederne har forladt deres poster om blot fem år. Men det er langt fra alle skoleledere, der venter med at gå, til de skal på efterløn eller pension.

"På baggrund af 1999-tallene kan jeg se, at seks procent af skolelederne forlader deres job, mens de er mellem 40 og 45 år, mens det drejer sig om 24 procent af de 55 til 60 årige", siger Stine Hinge.

Hun peger på, at det ikke kun er negativt, at der bliver rift om lederne, fordi det åbner nye og hurtige veje til at gøre karriere for lærerne.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hver anden skoleleder er væk om fem år

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS