Hver anden lærer har taget pædagogisk it-kørekort

Kørekortet er et tilbud til lærere og lærerstuderende, der endnu ikke har de grundlæggende færdigheder i at integrere it og medier som en naturlig del af undervisningen i skolens fag og emner. For at få kørekortet skal man have godkendt opgaver for fire basismoduler og fire valgmoduler som Billeder fortæller, Interaktive tavler og Læsning og it. I opgaverne arbejder man med konkret at integrere it og medier i undervisningen.

"Der har over tid været en markant stigning i andelen af lærere i grundskolen, der har taget et pædagogisk it-kørekort", skriver Undervisningsministeriet i en ny publikation "Tal, der taler 2009" med nøgletal fra uddannelsesområdet.

Måske smitter det øgede antal kørekort af på undervisningsportalen Emu. Portalen giver skolerne en fælles indgang til cirka 70 websites, som lærere kan bruge til at udvikle og forbedre deres undervisning. Og det benytter stadig flere sig af.

Det gennemsnitlige antal unikke brugere på EMU-toplisten er steget fra 238.000 i første halvår 2003 til 555.000 i første halvår 2009. En stigning på 133 procent.

Færre elever om hver computer

På computersiden er antallet af elever pr. nyere undervisningscomputer i folkeskolen faldet over de seneste år fra godt seks til knap fire elever per computer.

I samme periode er antallet af undervisningscomputere, der er anskaffet for under fire år siden, steget fra 71.600 til 128.000, svarende til en stigning på knap 79 procent.

Antallet af computere bragte allerede i 2006 Danmark i top sammenlignet med andre EU-lande. En undersøgelse iværksat af EU-kommissionen af EU-landenes brug af it i grundskolen viser, at der i Danmark var 18 computere med internetadgang per 100 elever i grundskolens 1 til 6. klasse i 2006. Det var det næsthøjeste antal i EU kun overgået af Luxembourg og med Norge på tredjepladsen.

Færre elever pr. lærer i folkeskolen

"Tal, der taler" beskriver også, hvor mange elever der gennemsnitligt er pr. lærer. I 2008 lå elev/lærerratioen i folkeskolen på 11,1, mens den i de frie grundskoler var 12,4.

Der var altså lidt flere elever pr. lærer i de frie grundskoler. Det forekommer umiddelbart bemærkelsesværdigt, fordi folkeskolerne på samme tid havde en klassekvotient med i gennemsnit 20,2 elever pr. klasse mod 16,7 på de frie grundskoler.

Forklaringen er, at folkeskolerne bruger relativt flere årsværk på resursesvage elever - for eksempel specialundervisningselever - end de frie grundskoler.

"Med flere resursesvage elever vil den gennemsnitlige elev trække flere lærerresurser i folkeskolen end i de frie grundskoler. Derved bliver elev/lærerratioen lavere på folkeskolerne end på de frie grundskoler", lyder det fra Undervisningsministeriet.

Fra 2003 til 2008 har der været en lille stigning i normalklassekvotienten i folkeskolen på 0,4 elev. De frie grundskoler har til gengæld oplevet et fald i normalklassekvotienten i samme periode på mere end en elev.