Hver anden forældre til børn med autisme føler sig dårligt behandlet af kommunen

Halvdelen af forældrene til autistiske børn føler sig dårligt behandlet og i mange tilfælde endda krænket, når de beder om hjælp til deres barn eller søger om aflastning. Det viser en undersøgelse, Landsforeningen Autisme har lavet blandt 1.200 forældre til børn med autisme. ”Det er ikke muligt at have et svært behandlingskrævende autistisk barn og passe et fuldtidsjob, når man samtidig skal kæmpe med kommunen om at få den hjælp, man faktisk har et retskrav på”, siger landsformand Heidi Thamestrup til foreningens hjemmeside. For en meget stor del af forældrene er års kamp med kommunen gået ud over deres helbred.

Autismeforeningen: Forældrene føler sig negativt behandlet eller krænkede når de beder om hjælp i kommunen