Dette er et tankevækkende debathefte skrevet af forskellige lærere og musikere.
Heftet er opbygget med fire overordnede emner: Skolen og lærerne, musikerne, forberedelse og materiale, nye roller.
Man kan også i dette hefte finde konkrete anvisninger på, hvordan man på sin skole arrangerer en sådan skolekoncert.
Men hvorfor skal man have skolekoncerter?
Hvad opleves/opnås herved, og hvordan skabes det bedste rum herfor?
Hvilke krav stilles der til musikerne, lærerne, eleverne? Skal man bruge forberedende materiale? Hvad med en huskomponist eller en workshop ?
Meget andet spørges der om og stilles til debat.
Alt i alt spændende læsning, men nok specielt for musiklærere og beslutningstagere, hvis man virkelig vakler med hensyn til, om skolens budget skal kunne klare en udskrivning til en skolekoncert.
Desværre mangler der udtalelser fra elever, der er kun få og en enkelt voksens erindring.
Hvad siger skolekoncertens børn i dag ?
Det er jo hovedsageligt for dem, koncerten holdes.
I heftet mødes musikere og lærere, hvor der berettes om oplevelser med skolekoncerter hvis heftet læses af begge parter, er der banet vej for udjævning af kløften, der hævdes at være mellem disse to arter.
Måske er det bare et udtryk for, at evalueringen efter en koncert burde finde sted mellem musikere og kontaktlæreren, således at konceptet udvikles og forbedres koncert efter koncert efter år efter tidsalder efter
Et let læst, tankevækkende hefte, der giver lyst til musikken i vores fælles liv.
Musiklærere, ledere, læs derfor og lyt.
Hvem spiller en rolle?
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.