Bogen går ud fra de overraskende få af H.C. Andersens eventyr, som har et påviseligt forlæg i folkeeventyr. Disse syv eventyr gengives i kronologisk orden fra »Reisekammeraten«, 1835, til »Hvad Fatter gjør«, 1861. Forud for hvert af dem placeres et af de mulige forlæg i en sen, nedskrevet form. Folkeeventyrene var jo mundtlige beretninger, der sent i 1800-tallet blev nedfældet på papiret. Hvad »Reisekammeraten« angår, gengives også digterens eget tidligere udkast, »Dødningen«, 1830.
Det er en særdeles nyttig tekstsammenstilling, der støtter sig til en lignende tidligere udgivelse af Else Marie Kofod fra Folkemindesamlingen. Forbilledligt registrerede hun alle de mulige folkeeventyrvarianter. Blandt de mange muligheder har Jesper Tveden valgt sikkert og klogt ud. Han følger teksterne op med en klar, solid efterskrift, hvor både folke- og kunsteventyret belyses grundigt. Han peger på fire sproglige veje ind i eventyret (spændende fra ordstoffet til fortælleforholdene). Han viser også ved et eksempel, hvordan en sådan sproglig analyse kan foregå. Endelig nogle opgaveforslag derudfra.
Udgivelsen er primært for gymnasiet, men dele af den og eksempler fra den kan med held bruges i 9. og 10. klasse. I hvert fald et orienteringseksemplar til lærerne på skolebiblioteket.
Hvad sproget gør
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.