Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Hvad med bogen

Vil Anders And overleve år 2000? Vil børnebogen?

Per Birkebæk
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Inden årtusindskiftet skal hele landet fornøje sig med en Børne- og ungdomsfestival 1998, nærmere bestemt fra mandag den 16. til søndag den 29. marts 1998, begge dage inklusive.

Sidste gang, man gennemførte en lignende festival her til lands, var i 1993. Ud over en masse indtryk og oplevelser efterlod den et beslutsomt netværk af gode mennesker, der vil noget børnekulturelt fremtidsrettet med den kommende festival.

Starten på forberedelserne til de nye festligheder gik den 9. januar på Ole Vig Jensens kontor. Her blev der holdt pressemøde, hvorunder ministeren fik overrakt en lille publikation 'Mens vi venter på historien'.

Den er tænkt som ledsagebog til tre konferencer, som har været holdt i Aalborg, Odense og København. Disse arrangementer skal varme alvorligt op til et stormøde i maj i København, hvor alle interesserede kan møde frem og præge den endelige planlægning af festivalen.

Det er mit indtryk, at kampagnen er kommet flot fra start. At dømme ud fra konferencen i Aalborg i alt fald. Temaet - Generation 2000 - kunne ikke være valgt bedre.

Lige nu er mange i miljøet, lærere, bibliotekarer, forlagsfolk og forfattere, oppe på alle dupper: Hvad er det, vi står over for, når det gælder børnekulturelle problemstillinger? Dette Internet og alle disse medier, maskiner, programmer og kanaler! Hvad med bogen? Vil den overleve angrebet fra den elektroniske børnebog, hvor læseren selv - interaktivt - kan styre historien?

Den smukkeste succes for børn i dette nedslidte århundrede, Anders And, vil sikkert ikke opleve år 2000, hævder Jakob Stegelmann i 'Mens vi venter'. Børnene flygter fra Anders And og de øvrige tegneserier, fordi de voksne har overtaget genren og gjort den til finkultur.

I Aalborg konstaterede en veloplagt Carsten Berthelsen, at bogens suveræne regeringstid uigenkaldelig er forbi. Men hvorfor begræde det? Lad os i stedet, foreslog han, glæde os over dette 90'ernes årti, hvor uanede mediemuligheder åbner sig for os!

Jakob Tuborgh Carlsen, en af de charmefarlige unge løver fra Mouse House, sluttede op bag magister Berthelsen: Nej, bogen er bestemt ikke død, men historier kan også fortælles således - hvorefter Jakob dæmpede lyset i salen og førte os ud i den elektroniske børnebogs interaktive rum.

Søren Vinterberg, Politikens sidste kritiker med hjerte for, men ikke mange spalter til børnelitteratur, gav i Aalborg et skarpt rids af børns levevilkår i konsensussamfundet Danmark. Et tankevækkende memento, der mindede os om, at børn naturligvis ikke svæver i et upolitisk rum.

Publikationen 'Mens vi venter på historien' er absolut værd at anskaffe. Som pamflet er den igangsættende og inspirerende - og et fint supplement til konferencerne.

Blot kunne jeg godt have undværet Lotte Inuks indlæg. Det er stort set identisk med hendes bidrag til essaysamlingen 'Forfattere fortæller' (Høst & Søn 1995), og det føles ikke mere væsentligt og mindre flagrende af at blive genbrugt her.

Mens vi venter på historien

Artikelsamling i anledning af Børne- og ungdomsfestival 1998

Med bidrag af Christian Kronman, Thomas Winding, Peter Mouritzen, Lotte Inuk, Josefine Ottesen,

Carsten Berthelsen, Bente Buchhave, Damian

Arguimbau, Jakob Stegelmann og Pia Grünbaum

Illustreret af Kim Fupz Aakeson

64 sider

Udgivet af initiativgruppen Generation 2000

Distribueres gratis til skolerne via Amtscentralerne. Kan desuden fås for 8,75 kroner over nedenstående fax.

Telefon 3154 2255. Fax 3157 2422

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hvad med bogen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS