Hvad har betydning for elevers læseforståelse?

Dorthe Klint Petersen har undersøgt læseforståelsen hos 467 elever i 7. til 10. klasse. 51 af eleverne havde ikke dansk som modersmål. Resultaterne findes i "Læserapport nummer 44", som indledes med et afsnit om vigtige delkomponenter i læseforståelsen. Her inddrages en række internationale forskningsresultater, herunder Pisa-undersøgelsen, der viste, at vi havde en stor gruppe svage læsere, og at de gode læsere ikke var helt så gode som i de øvrige lande i undersøgelsen.

Det er dog ikke nok at vide, hvor god en elevs læseforståelse er. Man må også vide, hvilke faktorer der indgår i læseforståelsen, for at kunne forklare den store variation, der er i elevernes forståelse, og følgelig sætte ind med relevant undervisning. Derfor er der i denne undersøgelse især lagt vægt på, hvilke sproglige færdigheder der har betydning for læseforståelsen.

Testene bestod af elleve forskellige gruppeprøver inden for følgende kategorier: læseforståelse, ordkendskab, afkodning, kognitive færdigheder og kendskab til teksttyper. Læseforståelsen blev målt både på fortællende tekster og på fagtekster med tilhørende multiple-choise-spørgsmål. Både alment og fagligt ordkendskab indgik i prøverne.

Afkodningsfærdigheden blev testet med Diavok-prøven, hvor eleverne for eksempel skulle læse fire nonsensord og udpege det ord, der lyder som et rigtigt ord: "jor, jir, jal, jyr" (fonologisk kodningsfærdighed), eller finde det ord, der er rigtigt stavet: Hvilket af fire ord/nonsensord er et rigtigt ord: "fætter, fedder, fædder, fetter" (ortografisk kodningsfærdighed).

Resultaterne viste, at en stor del af eleverne i folkeskolens ældste klasser havde vanskeligheder med at læse almindelige voksentekster og tekster fra undervisningsmidlerne til klassetrinnene. De forholdsvis få tosprogede elever klarede sig signifikant dårligere end elever med dansk som modersmål. I en del af prøverne scorede pigerne signifikant højere end drengene.

Ordkendskab var den væsentligste faktor på disse klassetrin, men også afkodning, semantisk kategorisering og genrekendskab havde betydning for læseforståelsen.

48 af eleverne i 7. og 8. klasse med dansk som modersmål klarede sig dårligt. 73 procent af disse elever havde vanskeligheder med enten afkodning eller ordkendskab - eller begge dele.

Der er også andre faktorer, der indgår i læseforståelsen, som evnen til at formulere et læseformål, evaluere udbyttet, inddrage baggrundsviden og læseerfaring. Disse faktorer er ikke vurderet i denne meget grundige og spændende undersøgelse.

Undersøgelsen er videnskabelig, foretaget mens forfatteren var ansat på Center for Læseforskning på Københavns Universitet. De mange delresultater og statistikker kan sløre overblikket, men på de sidste ti sider sammenfattes resultaterne, og der peges på eventuelle pædagogiske konsekvenser.

Læsning og læseforståelse arbejdes der med på alle klassetrin og i alle fag. Denne undersøgelse anbefales til både dansk- og faglærere på de ældste klassetrin.