Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Hvad Finland lærte os

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
17. november 2006, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Østby Skole i Haderslev har været i Finland for at se, hvorfor finnerne får så gode resultater i Pisa-test. Skoleinspektør Johnny Thomhav har sammen med skolens lærere fulgt undervisningen i Ussikaupunki, mens seminariestuderende har overtaget hans skole.

Folkeskolen nr. 46 2006

Var der tydelige forskelle mellem de finske skoler og de danske?

»Ja, for pokker. Teamsamarbejde havde de slet ikke noget af. Og man kunne ikke undgå at lægge mærke til, at deres børn er meget stille. Støjniveauet er væsentligt lavere, end vi er vant til. Det var også spændende at se, hvor meget de gjorde ud af specialundervisningen. Hvis en elev havde svært ved noget, blev han med det samme taget ud af et specielt korps og fik særlig undervisning, til han kunne komme tilbage i klassen«.

Hvad var det mest overraskende?

»Lærernes status! De finske lærere har en helt anden respekt i samfundet. Det er ikke, fordi de får højere løn, men fordi deres undervisningsminister og børnenes forældre taler om skolen og lærernes arbejde på en anden måde. Det er ikke som herhjemme«.

Hvorfor får de så gode resultater i Pisa?

»De grinede selv meget af det. Dels handler det om, at forældrene går meget op i, at børnene kan læse, inden de kommer i skole. Der er en utrolig forældreopbakning. Dels sagde de, at det handler om, at det finske sprog er utrolig nemt at læse og skrive, fordi det er logisk. Bogstaverne siger kun én lyd. Vi fik i øvrigt også det indtryk, at de slet ikke testede mindre elever, som havde svært ved det. Det mente de ikke, at der var grund til«.

Hvad har I fået med hjem?

»Vi er kommet tættere på hinanden som lærerkollegium, har fået et fantastisk løft i teamsamarbejdet. Og så har det affødt en masse spørgsmål, som vi arbejder med. Vil vi have den ro, de har på gangene? Kan vi få råd til at købe alle de bøger, de har? Og kunne der være noget at hente i deres specialundervisning?«

pai@dlf.org

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hvad Finland lærte os

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS