I Danmark har man ikke tidligere undersøgt sammenhænge mellem skoleledelse og elevernes udbytte:
"Begreber som succesfuld og elevudbytte er helt naturlige i skoletænkningen i for eksempel den engelsksprogede del af verden, mens begreberne er mere problematiske hos os. Det har man blandt andet kunnet konstatere i forbindelse med de store internationale, sammenlignende elevundersøgelser, hvor diskussionen i Danmark i høj grad har gået på, om disse undersøgelser i det hele taget er i stand til at fange de væsentligste aspekter af, hvad der foregår i vores skoler", konstaterer Danmarks Pædagogiske Universitet i en pressemeddelelse.
Den forskergruppe, som nu tager fat på forskningsprojektet "Bæredygtig og succesfuld skoleledelse", består af lektor Lejf Moos, lektor Klaus Kasper Kofod og ekstern lektor Bent Brandt Jensen. De vil indsamle oplysninger fra skoleledere, lærere, elever, forældre og forvaltninger med henblik på "hvordan man kan beskrive succesfuld skoleledelsespraksis, hvordan succesfulde skoleledere kan karakteriseres, og hvordan de præger elevernes skolegang - især i forhold til elevernes udvikling af alsidige, kommunikative kompetencer".
Projektet er tilknyttet et internationalt forskningsprojekt, og resultaterne vil blive sammenlignet med tilsvarende materiale fra England, Canada, Australien, Hong Kong, Sverige og Norge.
Hvad betyder skoleledelsen for elevernes udbytte?
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.