Hurra for lynlærere

Kommunernes Landsforening, KL, er begejstret over, at Undervisningsministeriet er gået i gang med at undersøge, hvordan man kan strikke en lynlæreruddannelse sammen.

Ministeriets foreløbige tanker stemmer så godt overens med KL's, at de efter vicekontorchef Helene Bækmarks opfattelse er en direkte afskrift af et forslag, som landsforeningen offentliggjorde for et par måneder siden.

'Derfor er det en mægtig ide, ministeriet har fået', siger hun.

En enkelt uenighed er der dog. KL vil give uddannelsen status som en rigtig læreruddannelse, mens Undervisningsministeriet lægger op til, at den kun skal berettige til ansættelse som det, folkeskoleloven kalder faglærer.

Staten skal betale i det første tilfælde, mens kommunerne skal betale i det andet. Det er den ene årsag til KL's holdning. Den anden handler om personalepolitik.

'De nye lærere skal ansættes på lige fod med de seminarieuddannede lærere, ellers kan man frygte, at de kommer til at sidde løsere i stillingerne. Det vil være at behandle dem dårligt', siger vicekontorchefen.

Den nye uddannelse skal tages på et lærerseminarium og er egentlig to uddannelser. En pædagogisk rettet mod akademikere, ingeniører og korrespondenter og en faglig rettet mod pædagoger. For begge gruppers vedkommende svarer uddannelsen til et årsværk.

Løse ender

Ud over den kendsgerning er der lutter løse ender: Skal uddannelsen kunne tages på deltid? Skal de studerende tage praktik oveni? Skal de have løn eller uddannelsesstøtte under uddannelsen? Skal der foretages en individuel vurdering, så uddannelseskravene afpasses til ansøgernes kvalifikationer? Hvilke seminarier skal udbyde uddannelsen?

'De spørgsmål skal en arbejdsgruppe se på det næste halve år', siger specialkonsulent i Undervisningsministeriet Gerhard Jaspersen.

Hvorfor har I lagt jer fast på et årsværk?

'Det er omtrent den tid, to liniefag eller den pædagogiske del af læreruddannelsen tager. Når vi er endt på det tidsrum, skyldes det også, at det skal være attraktivt for de uddannelsessøgende. Hvor meget vil de ofre?'

Danmarks Lærerforening er utilfreds med udspillet.

'Vi ønsker fornuftige måder at omskole for eksempel pædagoger og akademikere til rigtige lærere på. De skal selvfølgelig have den merit, de kan tilkomme i kraft af deres uddannelse og erfaring, men det skal vurderes individuelt', sagde formanden for pædagogisk udvalg Jørgen Stampe i sidste uge til folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk

Han henviser til, at seminarierektorerne netop har fastlagt regler, der går ud på, at ingen vil kunne få merit nok til at gennemføre en læreruddannelse på mindre end to studieårsværk.

'Danmarks Lærerforening har en pointe i, at læreruddannelsen er mere end de enkelte fag', siger Helene Bækmark. 'Men de, der tager den nye uddannelse, kommer med en faglighed fra deres gamle uddannelse. Tilsammen udgør de to dele en helhed, der ganske vist ikke er den samme som de seminarieuddannede læreres, men som bør give ligestillet kompetence'.

Hun kan godt se, at der kan blive behov for en individuel vurdering af ansøgernes faglige baggrund, men kravene skal være overskuelige.

Lærerseminarierne er parate til at gå ind i arbejdet med den nye uddannelse, men formanden for Lærerseminariernes Rektorforsamling Per Frimer-Larsen understreger, at det handler om at udfylde et hul, og at der ikke er tale om en læreruddannelse i klassisk forstand.

'Hellere nogen uddannelse end ingen uddannelse, men hvis den skal tages på et år, bliver det rigtig hårdt for begge parter', siger han.

Han mener, at uddannelsen tidligst vil kunne komme i gang til efteråret 2002.-Jan Kaare er freelancejournalist

De der tager den nye uddannelse, kommer med en faglighed fra deres gamle uddannelse. Tilsammen udgør de to dele en helhed