Hun sidder jo bare der

Bogen handler om de stille børn i skolen. De børn, som ikke siger så meget - i hvert fald ikke i skolen. Men Ingrid Lund har fået dem i tale og åbner et vindue, der giver os andre en forståelse af, hvordan det opleves at være tilbageholdende - og ofte føle sig udenfor og anderledes.

Sideløbende med elevernes klare og udtryksfulde udtalelser bygger forfatteren et fint teoretisk netværk op, der øger forståelsen for såvel børnenes oplevelser som den relationelle dynamik, der kan være med til at udvikle og fastholde et indagerende mønster.

Forståelsen af denne dynamik underbygges af en række lærercitater, hvor lærerne beskriver deres møde med de stille elever med følelser fra usikkerhed og magtesløshed til irritation og vrede. Men også modige lærere, der trods usikkerhed fastholder interessen og åbner kontakten ad spinkle stier.

I bogens slutning breder forfatteren disse stier ud gennem en række forslag til indsats i elevernes forskellige relationelle fora og systemer: lærer/elev, elev/elev, forældresamarbejde og bredere netværksindsats.

Trods bogens helt overkommelige omfang er det teoretiske grundlag både velvalgt og velbeskrevet og dokumenterer betydningen af lærerens aktive handling. Og læserens øgede bevidsthed om relationskompetence og faglige og personlige udfordringer kommer sandsynligvis også andre end de elever, der udtrykker sig med forsigtighed, til gode.