Materialet tager i høj grad udgangspunkt i en guided/shared reading-metodik med kæmpebøger til klassens fælleslæsning samt små bøger til individuel læsning. Bogstavgennemgangen skal, som så meget andet materiale i »Solstråle«-serien, tage udgangspunkt i et dyr (alligator for A, bjørn for B og så videre). Forfatterne nævner i læsevejledningen, at der findes tre grundlæggende læsestrategier: En meningssøgende, en syntaktisk og en visuel strategi. Jeg mangler den lydlige strategi til »at komme med kvalificerede gæt på, hvad der egentlig står, og til at efterkontrollere, at der rent faktisk også står, sådan som der er gættet eller læst« (side 7). Der er kopiark af lydhus og vokaltrappe, og mange af opgaverne på arbejdsarkene, som kan kopieres til eleverne, tager udgangspunkt i bogstavernes lyd, lydmalende ord eller stavelser. Man må gå ud fra, at det er en selvfølge, at der arbejdes med bogstavernes lyd, men det er dog stadig en strategi. Ud over bøgerne er der en cd med nykomponerede sange, som tager udgangspunkt i de egenskaber, »alfabet«-dyrene står for. Egenskaberne skal danne udgangspunkt for klassesamtaler, og det skal nok blive godt. Jeg synes, det er et materiale med mange svære opgaver (for eksempel anagrammer) og værksteder (for eksempel parallelskrivning). Men det er ikke et materiale, der prøver at omklamre hele danskundervisningen, så der bliver forhåbentlig tid til at bruge de fornuftige observationsark, som materialet også indeholder. Hatten mere end af for det.
Anmeldelse
Hu hej vild med dyr
Klik for at skrive manchettekst.
Hu hej vild med dyr
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.