Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Hovsa – nu stiger indberetningerne

Efter at Hjørringskolen var helt i bund med blot én indberetning i 2021, steg det sidste år til 22. Men skolen lader ikke bare stå til – den går bag om tallene og finder løsninger.

Henrik Stanek Freelancejournalist
1 kommentar
23. januar 2023, kl. 00:00
1 kommentar

En stigning fra én indberetning om trusler og vold mod lærere og pædagoger på et år til hele 22 året efter lyder voldsomt. Men det er, hvad afdelingen for elever med ADHD på Hjørringskolen oplevede fra 2021 til 2022.

Det ryster dog hverken skolelederen eller lærernes tillids- og arbejdsmiljørepræsentant, for de kan se, at det hænger sammen med, at skolen har fået flere elever og dermed nye lærere og pædagoger.

“Vi læser bag om tallene, for en stigning kan skyldes én elev, som bøvler. Det kan også være udtryk for, at vi har fået flere nye medarbejdere, som skal lære vores pædagogik, børnesyn og måde at håndtere eleverne på. Stort set alle indberetninger i 2022 skete hos nye medarbejdere, og her sætter vi hurtigt ind med hjælp”, siger tillids- og arbejdsmiljørepræsentant Ninna Fjordbak.

I et nyt team havde lærere og pædagoger ikke fået ensrettet deres tilgang til undervisningen. Det gjorde eleverne usikre.

“Nye medarbejdere kommer fra en anden praksis, så der kan være gode grunde til, at en situation eskalerer. For eksempel hvis der ikke er en kollega, som hurtigt træder til, hvor lærerne i et erfarent team er vant til at aflæse situationen og hjælpe hinanden”, siger Kristina Toft, skoleleder i A-klasserne.

Læs også

Ændret pædagogik får elever til at falde til ro

Når medarbejderne indberetter en episode, tager de samtidig stilling til, hvilken hjælp de har brug for til at kunne stå stærkere i lignende situationer. Det bruger Kristina Toft til at sparre med Ninna Fjordbak og teamet om, hvordan lærerne kan justere på hverdagens rutiner, så de får bugt med elevernes udadreagerende adfærd.

Det er uhyre vigtigt med et godt arbejdsmiljø, understreger skolelederen.

“Det kan være hårdt at arbejde her, så vi er glade for, at vi i flere år i træk har haft de bedste arbejdspladsvurderinger og den bedste professionelle kapital blandt skolerne i Hjørring Kommune. Vi er en afdeling, folk ikke søger væk fra, og nogle af dem, vi ansatte sidste år, havde ventet på, at der kom en stilling hos os”, siger Kristina Toft.

Det hænger sammen med, at lærerne og pædagogerne ikke længere har ret mange konflikter med eleverne, vurderer Ninna Fjordbak.

“Hvis 25 timer om ugen går med konflikter, er det ikke til at holde ud at arbejde her, og det er også synd for eleverne”, siger hun.

Det handler i lige så høj grad om, at skolen er et godt sted for eleverne.

“Eleverne skal trives og klare sig godt fagligt, så de kommer herfra med samme vilkår som alle andre. Derfor har vi udviklet fagudvalg, som sparrer på tværs af teamene”, siger Kristina Toft.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hovsa – nu stiger indberetningerne

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS