Hovedstyrelsen: DLF skal blande sig i diskussion om skat

"Regeringen mangler milliarder til velfærd", hed hovedoverskriften på forsiden af Politiken. "Om få år skal danskerne enten betale mere i skat eller acceptere milliardbesparelser på velfærd, forudser tre af landets førende økonomer", lød forklaringen i manchetten nedenunder søndag den 14.december. To dage efter, at Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse havde diskuteret behovet for, at DLF og andre organisationer i fagbevægelsen blander sig i debatten om beskatning og reformer. Sammen med Forbundet Fag og Arbejde, FOA, og pædagogerne i BUPL, vil Danmarks Lærerforening gerne kunne deltage i den offentlige diskussion om, hvordan man undgår at ødelægge skoler, uddannelsesinstitutioner, sundhedsvæsen og børne- og ældreområdet.

Velfærd eller skattelettelser

"Der sker en nedsættelse af skatten på mellem 10 og 40 milliarder kroner over en årrække. Det må vi forholde os aktivt til, for det betyder, at velfærdssamfundet bliver truet, så vi for eksempel får ringere muligheder for drive en god offentlig skole" sagde Lotte Lange, der er formand for DLF's overenskomstudvalg.

"De ti milliarder, som regeringen og Dansk Folkeparti nu bruger til skattelettelser, burde være brugt til forbedring af velfærden", mente John Illum, og DLF's næstformand, Stig Andersen, udbyggede argumentationen:

"Der skal være penge til finansiering af det offentlige område, eller er det både konkurrenceevnen og skole, uddannelsessystem, sundhedsvæsen og ældreforsorgen, der blive helt ødelagt. Det kan vi ikke se passivt på."

"Bedre velfærd kræver finansiering. Det er vores politik," sagde Flemming Ernst.

Der var ros stort set hele vejen rundt til det forslag, som forretningsudvalget har udarbejdet efter førstebehandlingen i hovedstyrelsen i november.

Principper for deltagelse i debatten

"Finansieringen af velfærdssamfundet er under pres fra kræfter, der hævder, at skattelettelser er løsningen på udfordringer som globalisering, faldende arbejdsstyrke med videre. De samme folk hævder ofte, at skattelettelser, især for de højere indkomster, er selvfinansierende. Skattelettelser er således i deres optik både gratis og velfærdsfremmende. Disse meldinger må ikke stå alene", står der blandt andet i det papir, man tiltrådte.

Hovedstyrelsen mener, at det er nødvendigt, at organisationerne løbende er opmærksomme på medlemmernes direkte skattemæssige interesser, og man ser to formål for DLF's deltagelse i drøftelser om en skattereform:

En reform af skattereglerne skal forbedre og ikke forringe mulighederne for at finansiere den offentlige sektor i almindelighed og velfærdsydelserne i særdeleshed. Og en skattereform skal sammen med eventuelle ændringer på andre områder skabe større lighed og bedre vilkår for socialt udsatte grupper -ikke det modsatte.

Med argumentation fra en række økonomer afviser hovedstyrelsen de såkaldt dynamiske effekter, hvor skattelettelser for de største indkomster angiveligt skulle skabe arbejde og virkelyst, så skattelettelserne ville blive stort set selvfinansierende.

"Skattelettelser, der direkte eller indirekte bliver finansieret gennem offentlige nedskæringer, kan derfor meget let ende med at forøge problemerne med at sikre tilstrækkelig velkvalificeret arbejdskraft i fremtiden," siger hovedstyrelsen, som opstiller en række principper for foreningens deltagelse i skattediskussionen:

- En reform skal gøre skattesystemet mere robust over for globaliseringen og andre udfordringer, så det også fremover vil være muligt at finansiere en god og offentlig sektor af en tilstrækkelig størrelse.

- En reform skal umiddelbart give mindst ti milliarder ekstra til genopretning af kvaliteten i velfærdsydelserne.

- En reform skal være fuldt finansieret.

- En reform skal skabe større lighed og må ikke forringe vilkårene for socialt udsatte.

- En reform skal øge retfærdigheden i skattesystemet ved at sikre, at alle indkomster beskattes og ved at afskaffe særlige fordele for særlige grupper.

- En reform af skatterne skal styrke miljøet.

- Lettelser i skat på arbejde kan finansieres ved at rydde op i særfordele og begunstigelser - ikke mindst for erhvervslivet.

Man er ikke afvisende over for at bringe beskatning af ejendom i spil, står der i udspillet. Men det understeges, at hvis der skal ske ændringer af ejendomsskatterne, skal der både tages hensyn til "den finanspolitiske situation og den enkelte husstands økonomi."

Ikke et skattepolitisk program

"Hvad er rækkevidden", spurgte Lars Busk Hansen.

"Det kan se ud som om, vi går ud fra, at højere skatter automatisk er lig med mere velfærd. Men hvad, hvis man hæver skatterne for at finansiere banker eller krig i Afghanistan," spurgte han og fortsatte: "Polemisk spurgt: Er det nu DLF's politik, at huse skal brandbeskattes ved salg?

"Vi mener ikke, at en skattereform kan betales af dynamiske effekter, men at lavere skatter tvæt imod betyder pres på velfærdsydelserne og dermed også dårligere forhold til at drive skole. Derfor bliver vi nødt til at kunne blande os i debatten," svarede Lotte Lange

Stig Andersen supplerede: "Hovedstyrelsen vedtager nogle retningslinjer, så vi kan være med i diskussionen om, hvordan samfundet skal kunne finansierer skoler, uddannelse og andre velfærdsydelser, hvis indkomstskatten sænkes. Det er ikke et skattepolitisk program, det er et fælles, kendt afsæt for DLF's deltagelse i debatten."

Birgitte Baktoft mente, at "papiret holdt balancen", men hun turde ikke afvise, at der kan være medlemmer, der vil være kritiske. "Men så må vi tage debatten med dem også", sagde hun.

Gordon Ørskov Madsen understregede, at professionerne kan mærke de tydelige sammenhænge mellem skat og velfærd. "Derfor er det ganske afgørende for vores område, at vi kan blande os i diskussionen", sagde han.

Det vedtagne papir udsendes til foreningens lokalkredse.