Honey, I do

Trods anvendelse af mange engelske vendinger er der ikke noget, der tyder på, at engelsk fortrænger dansk Dansk retskrivning blev grundigt endevendt i 1948. Til stor overraskelse for mange læserbrevsskribenter beholdt nationen nogenlunde sit intellektuelle niveau, selv om kunne, skulle og ville nu blev stavet med dobbeltkonsonant, og substantiver ikke længere skulle være med stort begyndelsesbogstav. Som næste tegn på åndelig armod udråbtes den omsiggribende udtale af flade aer. Slangord og tegneserier var en yderligere kilde til sikkert forfald, og aktuelt trues vor kulturs fortsatte beståen især af det ikke længere så nye komma. Danskundervisning kom først ind i skolen i 1770erne, første autoriserede retskrivningsordbog udkom i 1891, og selv om vi er stolte af vore sproglige aner, forstår de færreste af os uden videre inskriptioner på runestene. Endsige fatter en lyd af det plattyske, der udgør en væsentlig bid af grundlaget for moderne dansk. Men engelsk, det forstår vi, og vi vil meget hellere tale det, end vi vil tale dansk. Eller ? Det er godt at passe på sproget. Det er endnu bedre at vide, hvad det er, vi skal passe på. Pia Jarvad har undersøgt, hvad det egentlig er, vi gør. Rapporten er blevet til på foranledning af Nordisk Ministerråds Sprogpolitiske Referencegruppe, som hun er det danske medlem af.

Til trods for at de fleste afsnit er virkelig kortfattede, giver de tilsammen overblik over, hvordan og på hvilke niveauer der i Danmark arbejdes med sproget dansk. Jarvad påpeger selv, at det i denne form ikke kan ske helt fyldestgørende. Det er forståeligt, men imponerende nok er der, så vidt jeg kan se, trods ordknapheden langt mellem faktuelle fejl. Afsnittet om andre sprog end dansk brugt i Danmark er dog for upræcist og direkte vildledende for så vidt angår kurdisk og urdu. Rapporten gennemgår også tilgængelige tal for undervisning i fremmedsprog på danske skoler og uddannelsesinstitutioner. Her hæfter man sig mest ved en række tiltag til at tilbyde uddannelse med et andet grundsprog end dansk, først og fremmest engelsk. Men ikke alle jubler over en ensidig satsning på engelsk. Dekan Flemming G. Andersen fra Syddansk Universitet citeres for en opfordring til at vælge andre sprogfag. Ellers vil Danmark kun få en andenhåndskontakt til rige kulturtraditioner som den tyske, franske, spanske og russiske, frygter han.

Engelsk fylder meget i det sprog­lige billede her til lands. Men er det ensbetydende med, at sproget er ved at fortrænge dansk? Ifølge en rundspørge i december 2000 (se www.eurolang2001.org) svarer 78 procent af danskerne, at de kan engelsk, og omkring 33 procent af de adspurgte beskriver deres kundskaber som »meget gode«. Det må selvfølgelig stå til troende, når folk selv siger det. Pia Jarvad har dog svært ved at få disse tal til at stemme med andre undersøgelser, der afslører, at omkring en million voksne danskere læser så dårligt, at de må betegnes som funktionelle analfabeter. Der ser ikke ud til at være større fare for, at unge mennesker glemmer dansk, selv om de benytter sig af stribevis af amerikanske slangord. I reglen bruges de forkert, hvilket også spores i mange undertekster på tv. Firmaer, der annoncerer med, at de bruger engelsk som koncernsprog, gør det i reglen mest for at imponere sig selv. Langt de fleste danskere går ind på det engelsk-dominerede internet via en dansksproget hjemmeside. Og selv om vi møder Mark, Mike og Sandra i skolen, møder vi også Sørine, Oscar og Niels.

Der er dog områder, hvor dansk er blevet fortrængt af især engelsk. Der er altså sket det, der betegnes som domænetab. Der publiceres praktisk taget ikke naturvidenskabelige forskningsresultater på dansk, og i såvel daglig omgang som forhandlingssprog bruger danske EU-embedsmænd og -politikere i stigende grad engelsk.

Men skulle vi lade os forskrække af det? Nåu wæj! som serietegneren Olfax lader en af sine integrationsivrige nydanskere udbryde.