Stemningen på skolerne i Holstebro er presset i disse dage. Lærere skal fyres, fordi skolerne skal finde penge til at dække et overforbrug fra de første måneder af året. Det er første gang i de ti år, hvor Torben Voss har været kredsformand for Vestjysk Lærerforening, at han har oplevet en reel fyringsrunde, som det sker i disse dage.
Holstebro: 20 lærere kan blive varslet fyret i denne uge
"Lige nu er vi oppe på 13. Faktisk var det 14, men der var en der nåede at sige op om morgenen. Og den stilling bliver ikke genbesat. Men vi mangler stadig en stor skole. De varsler formodentlig i løbet af ugen", siger formand for Vestjysk Lærerforening Torben Voss.
Han havde håbet, at byrådet havde åbnet budgetforliget for at tilføre penge til skolerne. Men det skete ikke i går aftes, hvor samtlige byrådsmedlemmer stemte for forliget.
"Det kunne der ikke rykkes ved", konstaterer Torben Voss.
Elendig stemning på skolerne
I disse dage er kræfterne på kredskontoret afsat til at tage sig af de lærere, som bliver prikket på skolerne.
"Stemningen er mildest talt elendigt. Der var to skoler i går, hvor det var aktuelt. På den ene får de først papirerne i dag. Vi sender vi en konsulent ud, eller også kommer lærerne her ned på kontoret", siger han og fortæller, at også kommunen stiller samtalehjælp til rådighed for de berørte lærere.
Se om din kommune skal spare på skolerne i 2016
Lærernes reaktioner er meget forskellige fortæller Torben Voss.
"Der bliver flyttet nogle møbler. Nogle bliver simpelthen rasende. Andre bliver apatiske. Vi kender følelserne fra kurser, vi har været på, men vi ville jo helst ikke opleve det i virkeligheden. Vi prøver også at holde øjne og ører åbne for at se, om der er stillinger, der bliver ledige på andre skoler, hvor man måske kan blive overflyttet til. Når vi ser dem, oplyser vi forvaltningen om dem". For eksempel er Holstebro en af de kommuner, hvor presset på modtageklasserne er vokset på grund af en stor tilstrømning af flygtninge med børn.
Flere børn blandt flygtninge giver pres på skolerne
Fagkombinationer er afgørende for lærerjobbet
Kredsformanden fortæller, at der ikke er noget mønster i, hvem der bliver fyret.
"Det er folk i alle aldersgrupper. Men vi kan se, at skolerne kigger meget på lærernes fagkombinationer", siger Torben Voss, som også samtidig forsøger at se på og synliggøre over for politikerne, hvilke konsekvenser de mange fyringer har for kvaliteten af undervisningen på Holstebros skoler og for arbejdsmiljøet, for de lærere, der er tilbage på skolerne, men som nu skal løse flere opgaver.
Holstebro: Lærere bliver prikket
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.