Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Holocaust-undervisning skal være obligatorisk næste skoleår

Historielærere skal fra næste skoleår pålægges at undervise elever i Holocaust, viser høringsudkast.

Foto: Meinzahn
/ ritzau /
3 kommentarer
28. marts 2023, kl. 09:23
3 kommentarer

Fra næste skoleår står den nazistiske masseudryddelse af jøder under Anden Verdenskrig, Holocaust, til at blive en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen.

Det fremgår af et udkast til en bekendtgørelse, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har sendt i høring.

Der er høringsfrist 24. april, og bekendtgørelsen skal træde i kraft 1. juli. Derfor vil den gælde, når folkeskoleelever møder ind efter sommerferien.

Holocaust som obligatorisk undervisning var et af forslagene i den tidligere socialdemokratiske regerings handlingsplan imod antisemitisme. Den blev fremlagt i januar sidste år.

Også på gymnasier skulle undervisning i Holocaust gøres obligatorisk.

Konkret skal bekendtgørelsen ændre folkeskolens historiekanon.

Når en historisk begivenhed er på folkeskolens historiekanon, skal der undervises i det. Kanonen består lige nu af 29 begivenheder.

Holocaust tilføjes til et punkt omhandlende Augustoprøret og jødeaktionen af den nazistiske besættelsesmagt i Danmark.

Et såkaldt kanonudvalg har udarbejdet anbefalinger til, hvordan kanonpunktet nu skal beskrives.

Udvalget bemærker dog, at kanonpunktet "havde fremstået mere klart", hvis Augustoprøret var et selvstændigt punkt. Det skyldes, at der ikke er en "direkte sammenhæng" mellem Holocaust og jødeaktionen og Augustoprøret.

Augustoprøret var en række strejker og demonstrationer i 1943 under den nazistiske besættelse af Danmark på grund af arbejdsløshed, prisstigninger og varemangel.

Folkeskolens historiekanon står også til at blive udvidet med et 30. punkt. En anden bekendtgørelse skal tilføje Nordatlanten og Rigsfællesskabet som obligatorisk undervisning fra næste skoleår.

En bekendtgørelse er et sæt regler, der uddyber eller præciserer regler i en lov. Folketinget skal ikke vedtage en bekendtgørelse.

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Holocaust-undervisning skal være obligatorisk næste skoleår

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS