Hollandske lærere forlod topmøde i protest

"Vi har jo hørt det før, men jeg syntes ikke bare, vi kunne sidde dér og lytte til det", forklarer Angèle van der Star, der er skoleleder i Groningen.

"Jeg er stolt af min skole og de gode eksamensresultater. Men det er ikke resultaterne, der viser, om det er en god skole - elevernes eksamensresultater afhænger også af deres baggrund og meget mere. Og afgangsresultaterne viser ikke noget om alt det andet, vi prøver at lære dem, for at give samfundet nogle velafbalancerede borgere".

Topmøde: Evaluering for læringens skyld

Hun er medlem af den største hollandske lærerorganisation Algemene Onderwijsbond. AOb er repræsenteret på topmødet, men har også benyttet lejligheden til en aktion foran den gamle børsbygning i Amsterdams centrum, hvor det internationale topmøde finder sted. Her gør de opmærksom på konsekvenserne af en årrække med nulvækst, som både medfører, at lærerne lønmæssigt sakker længere og længere bagud for sammenlignelige grupper på det hollandske arbejdsmarked, og at skolernes budgetter bliver strammere og klassekvotienterne større. Mange hollandske skoler drives privat, men for statsmidler, af bl.a. de forskellige kirkesamfund, og der har været eksempler på, at skolebestyrelser beriger sig selv på bekostning af skolen og personalet.

Arbejstidsmæssigt har de hollandske lærere et system, der minder om det nuværende danske med et loft over antallet af undervisningstimer. De lærere, der underviser i primarysektoren for børn op til 12 år, har dog et noget højere undervisningstimetal end deres danske kolleger. Her har hver lærer sin egen klasse. Eleverne går i skole i 930 timer om året, og når de er gået hjem, kan læreren blive siddende ved katederet og færdiggøre sin forberedelse til den følgende dag og så gå hjem og holde fri. I secondary-sektoren fra 12 år og op, har lærerne et maksimalt undervisningstimetal på 750 timer om året. De har ikke noget skrivebord på arbejdspladsen og må klare forberedelse mv. derhjemme, forklarer Henrik de Moelfra AOb.