Det var kommunens pressemeddelelse om, at der var enighed om lærernes arbejdsgrundlag, der førte til overskriften om en læreraftale (se artiklen via linket til højre). Men intet kunne være mere forkert, fortæller kredsformand Jens Rohrberg:
"Jeg har gået efter en aftale hele tiden. Men den blev skudt grundigt ned i onsdags. De Radikale og Enhedslisten havde sat et punkt om en læreraftale på dagsordenen, men den blev stemt ned. Det var en sort dag for Holbæks lærere. En aftale ville have givet ro og tillid".
Jens Rohrberg har dog deltaget i en lang række møder med forvaltningen for at nå frem til en fælles enighed om rammerne for lærernes arbejde.
Foreløbig har kredsformanden nikket ja til, at lærerne skal arbejde 42 uger om året med 40 timer om ugen. Lærerne skal ugentlig være 37 timer på skolen og har derudover tre timers fleksibel tid.
Lærerne i Herlev skal undervise 24,5 lektion
Kritiske forhandlinger forude
Jens Rohrberg mener, kommunen har været lidt hurtig til at melde ud til pressen.
"Det er gået lidt hurtigt, men vi har et grundpapir, der beskriver 42 uger . Der er en arbejdsbeskrivelse til lærerne og en pulje til lærerne på 15 timer om året til pludselig opståede opgaver. Men vi ikke er færdige, for vi mangler stadig kritiske punkter som sikring af forberedelsestid, varsling og rammer for arbejdsmiljørepræsentanten", siger Jens Rohrberg.
Lærerne i Zieglers kommune får loft over undervisningstiden
Kommunen glad for konstruktiv dialog
Chefen for skole og uddannelse i Holbæk Kommune Marianne Stentebjerg er glad for, at man er kommet så langt. Hun synes, der har været en meget konstruktiv dialog, men erkender, at de kommende forhandlinger kan blive svære.
"Vi kan godt få større udfordringer med at nå hinanden. Men det må bero på de næste møder", siger Marianne Stentebjerg.
Når kommunen alligevel valgte at melde enigheden med lærerne ud i en pressemeddelelse var det for at komme lærernes utryghed omkring planlægningen af næste skoleår til livs:
"Nu kan lærerne se, hvordan deres arbejdsliv bliver næste år. De kan også se, at det vi har lavet ind til nu, kommer til at gælde for alle lærere i kommunen. Der kommer ikke forskellige vilkår fra skole til skole".
Holbæk forhandler stadig om lærernes arbejdstid
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.