Høring i morgen: Hvor langt er folkeskolen med it?

Hvordan, hvornår og i hvilket omfang kan en øget anvendelse af digitale redskaber, læremidler og undervisning medvirke til at løfte det faglige niveau, frigøre resurser og forbedre samarbejdet i folkeskolen? Det er de mange spørgsmål klemt sammen i ét, som Folketingets børne- og undervisningsudvalg gerne vil drøfte med skolens interessenter i morgen, når der er indkaldt til høring på Christiansborg om digitaliseringen af folkeskolen.

Udvalget har inviteret en række oplægsholdere, blandt andre vicedirektør i Uni-C Jakob Harder og centerleder ved læremiddel.dk Thomas Illum Hansen til at give hhv. en status på regeringens indsats for øget anvendelse af it i folkeskolen og eksempler på, hvad der kan være de digitale læremidlers potentialer og udfordringer. Men i rækken af oplægsholdere savner formanden for Danmarks it-vejlederforening John Klesner, at nogen turde tale om det glemte barn, nemlig arbejdet med digitaliseringen af de skønlitterære tekster.

"Den væsentligste ting, jeg vil påpege i morgen, også selvom den muligvis hører til i Kulturministeriet, er den, at vi ikke har fået digitaliseret folkeskolens tekster og her tænker jeg på helt almindelige skønlitterære tekster. I Norge har man gjort det, men i Danmark viger man uden om at kommentere det. Den litterære kanon burde som et minimum være digitaliseret", siger John Klesner.

Digitaliser folkeskolens tekster

En økonomisk omprioritering

Det er klart, at det er et spørgsmål om penge at digitalisere de skønlitterære tekster. Men John Klesner argumenterer for, at man godt kunne finde pengene, hvis man ville:

"Vi ved jo mere eller mindre, at de midler, der er på kontoen for tilskud til digitale læremidler, ikke er blevet brugt i det omfang, som det måske havde været forventet. Når vi digitaliserer folkeskolen, så må vi også sige, at tekster er fundamentale i den her sammenhæng. Det er ikke fagbøger og lærebøger, men helt almindelige skønlitterære værker, som børn og unge med læseproblemer og andre opmærksomhedsforstyrrelser kunne have ganske god gavn af at kunne copy-paste fra. Det undrer mig, at man slet ikke tager stilling til det her", siger han.

Når politikerne i Folketingets børne- og undervisningsudvalg har haft mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne under høringen, vil der være lejlighed til, at de inviterede organisationer og faglige foreninger kan komme med kommentarer. Den mulighed vil John Klesner benytte sig af.

Skepsis i forhold til infrastrukturen

Ifølge hørings-programmet vil en KL-repræsentant komme og fortælle om den digitale infrastruktur på skolerne, der efter planen skal være på plads til august. Det oplæg er John Klesner spændt på, for ham bekendt når skolerne ikke at stå parate med velfungerende it til sommer.

"Da tillidsrepræsentanter og lærere fra Region Syd forleden udtalte sig til DR-syd var konklusionen, at den velfungerende it-infrastruktur ikke var til stede. Og så kan vi jo blive ved med at sprede efteruddannelse og digitale læremidler ud til slutbrugerne. Men hvis der ikke er noget it, de kan bruge det på, så er det jo meningsløst", siger han.

Konsulent i KL: Skolerne skal spare op til vedligehold af it-infrastruktur

Positiv udvalgsformand

Børne- og undervisningsudvalgets formand Orla Hav (S) er optimistisk på den digitale skoles vegne. Han fortæller om baggrunden for, at udvalget har kaldt til høring:

"Vi vil gerne have en temperatur på de erfaringer, man har på nuværende tidspunkt med it i folkeskolen. Vi ser for os, at der forud ligger en rimelig udvikling i forbindelse med hele it-udrulningen, som skal være med til at give folkeskolen nogle nye horisonter og nogle helt nye arbejdsmetoder. I mit hoved kan det også være med til at skabe noget større engagement hos eleverne".

Børne- og undervisningsudvalget vil gerne have belyst, hvilke faldgruber der kan være og på hvilke områder, en øget digitalisering ikke vil være velegnet. Men Orla Hav er ikke bekymret for, at folkeskolen vil drukne i udfordringer med it:

"Vi er nødt til at stille spørgsmålet, men jeg ser nu ikke så mange faldgruber for mig. Men det er klart, at vi har brug for nogle praktikere og nogle folk, der følger udviklingen på it-området til at pege på nogle steder, hvor it er mere velegnet end andre steder". Men de allerfleste steder vil det være med til at udvikle eleverne, tror han og siger:

"Vi har lutter gode tanker om at sætte høringen i værk og håb om, at den kan være med til at bringe udviklingen endnu videre".