Høring: Demokratisk dannelse eller økonomisk vækst

DUS frygter, at økonomisk vækst i en global dagsorden får for meget opmærksomhed i toppen af erhvervslivet. Det siger formand Anders Bondo Christensen.

"Det er vigtigt, at Dansk Industri også har dannelse for øje, når vi snakker uddannelse", siger han og fortsætter med et eksempel på én fra industrien, der har den tanke med:

"Morten Albæk fra Vestas mener, at det er vigtigt, at fremtidens unge har fundet sig selv og har selverkendelse og så videre. Selvfølgelig skal de kunne læse og regne, men danske unge er intellektuelt på niveau med hele verden. Danmarks styrke er demokratisk dannelse. Og det mener Morten Albæk, at vi skal have fokus på".

Debat på Borgen

Tre centrale skikkelser, som alle står på mål for en forandring af det danske uddannelsessystem, var i dag af DUS inviteret indenfor i Fællessalen på Christiansborg til at holde oplæg om deres syn på uddannelse.

Jørgen Søndergaard, formand for udvalget vedrørende kvalitet og relevans i de videregående uddannelser, Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri samt en af hovedarkitekterne bag de nye Fælles Mål, forskningschef hos professionshøjskolen Via, Andreas Rasch-Christensen.

Blandt tilhørerne var en række debatlystne akademikere og repræsentanter fra foreninger med tilknytning til uddannelsessystemet.

Systemet skal tilpasses efterspørgslen

Jørgen Søndergaard mener, at det danske uddannelsessystem har brug for at tilpasse sin profil, så det både er mangfoldigt, men også i højere grad uddanner den arbejdskraft, som efterspørges på arbejdsmarkedet.

"Vi skal ikke kun uddanne til, at folk kan komme i arbejde. Vores uddannelsessystem skal være rummeligt, men vi kan ikke bilde os ind, at vi ikke også skal tilpasse det efter, hvad der er brug for", siger han.

Jørgen Søndergaard mener, det danske ar:ejdsmarked er indrettet på en måde, så det spænder ben for sig selv.

"Jeg synes ikke altid, at systemet i alle sine forgreninger viser, at det er foran. Det er mere bagud i forhold til udvikling", siger han.

Hønen eller ægget

Men hvad kommer først, spurgte en af tilhørerne, borgerdannelse eller systemudvikling?

"Den danske befolkning har altid udviklet sig, og så har samfundet indrettet sig efter den udvikling - ikke omvendt. Frygter I ikke, at samfundets udvikling går i stå, når man sætter grænser for, hvor mange, der kan uddanne sig til nogle bestemte funktioner, som økonomer har regnet ud, der er brug for?", ville vedkommende vide.

Jørgen Søndergaard, Charlotte Rønhof og Andreas Rasch er alle fortalere for, at uddannelsessystemet bliver indrettet på en måde, så outputtet passer bedre til de behov, som analyser af arbejdsmarkedet peger på, der bliver fremover.

"Vi skal da ikke uddanne nogen til noget, hvor de ikke kan finde beskæftigelse", sagde Jørgen Søndergaard, og Charlotte Rønhof supplerede:

"Vi kigger på, hvor der er udfordringer i uddannelsessystemet. Det er skattefinansieret, vi bruger mange resurser på det, men gør vi det godt nok? Det er ikke pjat at ruste unge til at klare sig og komme ud i erhvervslivet", sagde hun.

Humanister eller ingeniører

Folkeskolereform og varsling af karakterkrav til gymnasier og erhvervsuddannelserne samt lukningen af en række humanistiske uddannelser er nogle af de store forandringer, der er sat i gang på uddannelsesområdet.

Et rekordhøjt antal humanister er kommet ind på arbejdsmarkedet de seneste 30 år, blandt andet i eksportvirksomheder, sagde en af tilhørerne, som opfordrede til større rummelighed i måden at tænke uddannelse på.

"Der er brug for humanister på alle områder af arbejdsmarkedet. Hvorfor lukker vi ned for variationen og uddanner flere ingeniører frem for humanister?", spurgte hun (rettet kl. 19.34, red.).

"Jeg synes, man skal tænke uddannelsessystem som en motor for erhvervslivet, og lade humanister være med til at trække erhvervslivet i en mere interessant retning"

Målrettet uddannelsessystem

Andreas Rasch mener ikke, at et uddannelsessystem, som er mere resultatorienteret, er en trussel mod dannelsesidealet. Vi skal bare slippe berøringsangsten, mener han.

"Dannelse handler om at lære om de sammenhænge, vi indgår i gennem hele livet, så det er vigtigt. Derefter skal vi bruge dannelsen og de kompetencer, vi har lært, til at bidrage til samfundet", siger han.

"Nye Fælles Mål vil styrke dannelsen"

"Problemet med dannelse er, at vi nogle gange tror, at det kommer af sig selv, og at man derfor ikke må sætte mål for det. Det er et af de problemer, der gør sig gældende i forbindelse med skolen. Så siger nogen, at skolen er en dannelsesinstitution, og ja, det er det, men derfor må vi jo gerne sætte mål, for hvordan vi kan arbejde med dannelse. Det tror jeg faktisk kunne give det mere vægt."

Bondo: Dannelse ligger ikke i de danske gener

En fortrøstningsfuld DUS-formand synes, at dagens konference viste engagement og lyst til at debattere retningen for uddannelse.

"Det glæder mig, når de tre oplægsholdere bliver udfordret nede fra salen. Charlotte Rønhof siger på et tidspunkt, at vi i virkeligheden skal fremhæve de dele af dannelsen, som skolen er god til at udvikle, og det var dejligt at høre", siger Anders Bondo.

"Det er ikke sådan, at dannelse ligger i danskernes gener. Hvis vi begynder at lave teaching to the test ved at lade nationale test blive for styrende, så har man snævret fokus ind på noget helt andet", siger Anders Bondo Christensen, der forventer at dagens spadestik leder til mere debat om emnet frem over.

"Jeg tror, vi har lavet et startskud til at få startet den her debat".